Den fantastiske, forunderlige, fænomenale iPad

Bragt i Politiken 22. marts 2011.

For kun et år siden lancerede Apple iPad’en. I dag er det umuligt at diskutere medier uden, den bliver nævnt – men hvad skal vi med den?

27. januar 2010 trådte Apples sortklædte CEO, Steve Jobs, for første gang op på scenen og lancerede iPad’en. Som sædvanlig var der ingen grænser for selvrosen, den var:  fantastisk, forunderlig, fænomenal.

Når man ser lanceringen i dag, virker den overraskende banal. Jobs starter med at prale af, hvor tynd tablet’en er – og derefter fortæller han, at det er muligt at skifte billedet på skærmen, så den bliver personlig. Han fokuserer i lanceringen på, at man kan surfe på nettet, afspille video, tjekke mail og bruge kalenderen.

De skeptiske brugere var da også hurtige til at melde sig på banen: Hvem havde brug for endnu en gadget? Vi havde jo både smart phones og bærbare computere. Og så var der navnet, der lå lidt for tæt på det engelske ord for hygiejnebind.

Men da Apple to måneder efter lanceringen begyndte at sælge vidunderet, røg der cirka 300.000 stk. over disken den første dag. De næste måneder fortsatte hypen, og det blev til næsten 15 millioner eksemplarer i 2010 – og dermed kan der vist næppe være tvivl om at iPad’en blev en succes for Apple.

Men hvorfor blev den en succes? Den tynde skærm er let at have med overalt – og så er batteritiden – for at holde sig til Jobs retorik: Fænomenal. Tastaturet er stort nok til, at det er muligt at ramme tasterne – og websider er som oftest lette at navigere rundt i.

Steve Jobs lagde ikke skjul på, at noget af det, der interesserede Apple mest, var medierne. Kunne iPad’en  sikre mediernes – særligt avisernes – overlevelse? – og dermed være en massiv indtjeningskilde for Apple (det sidste nævnte han dog ikke rigtig noget om).

Tjaeh… I bund og grund er tablet-computerne – lige meget, hvem der har produceret dem – ekstremt uinteressante. Det er det indhold, producenter leverer, der gør forskellen.

Et godt eksempel på innovativt brug af iPad’en blev i februar leveret af det amerikanske tv-network ABC, i samarbejde med analyseinstituttet Nielsen.

Nielsen har lavet et program til iPad’en – en såkaldt applikation, der synkroniserer med ABC tv-serien Grey’s Anatomy. Det vil sige, når den populære serie kører live i tv, så genkender programmet lyden fra udsendelsen og kan målrette indholdet på iPad’en til det, du ser på tv-skærmen netop nu. Det giver dig mulighed for at deltage aktivt, for eksempel ved at svare på quiz-spørgsmål eller chatte med andre seere på Facebook og Twitter.

Det er på ingen måde mærkeligt at et analyseinstitut er med til at lancere den type application. Tænk, al den viden om den brugeren, der bliver opsamlet i løbet af et afsnit af tv-serien. Det giver rig mulighed for målrettede reklamer og anbefaling af øvrigt medie-indhold. Og den viden kan –  brugt rigtigt –  blive mange penge værd.

Som forbruger glæder jeg mig til at slippe for reklamer for biler, sportsarrangementer og familieferier – tre områder, der rammer fuldstændigt forbi mine forbrugsmønstre.

Men om iPad’en kommer til at redde medierne? Det er umiddelbart op til medierne selv. Hvis de formår at ændre deres formidling, så den følger med den teknologiske – og sociale – udvikling. Så ja. Hvis de leverer pdf-aviser og streamer tv som om intet var hændt, så må svaret blive et rungende nej.