…det handler om alt det Pokémon GO kan føre med sig.

De seneste dage, mens interesse for Pokémon GO er blevet til hype, har flere og flere undret sig – ja, endda brokket sig over, hvad pokker de “ligegyldige Pokémons” skulle i deres Facebook/Twitter-feed. Det er selvfølgelig altid irriterende, når ens feed bliver oversvømmet af ligegyldig information og/eller fjollerier. Men hav lidt tålmodighed, Pokémon GO er en god ting – eller det kan det i hvert fald blive.

Point-stop ved indgangen til Vestrekirkegård

Point-stop ved Vestrekirkegård

I går, da jeg krydsede over Kongens Nytorv, sad tre fnisende drenge ved Adam Øhlenschläger-statuen, de kiggede på deres mobiltelefoner og diskuterede livligt strategi og detaljer i det spil, som de alle deltog i. Højst sandsynligt havde de netop samlet point ved statuen (de fleste point-steder er placeret ved statuer, mindesmærker osv.) – og hvis blot én af knægtene fangerde, at det var onkel Adam, de havde sat sig på skødet af, så er jeg glad.

I dag gik jeg tur på Vestrekirkegård, og aldrig har jeg mødt så mange kasketter og hængerøvsbukser på kirkegården – de gik rundt med deres mobiltelefoner i hånden og ledte efter animerede dyr. Kilometer efter kilometer. For man skal gå for at fange Pokémons, man skal gå for at få de remedier, man fanger dem med, man skal gå for at udruge de æg, man har samlet (2 til 5 km!), man skal gå hen til de pladser, Gyms, hvor spillene foregår, man skal gå for at forblive ejer af et gym. Alt i alt man skal lette røven fra sofaen, drengeværelset, pigehulen, for hvis man vil lege med, så skal man ud og gå. Og det er det, alle de unge mennesker med snuden i mobilen, har gang i de her dage. De VADER rundt, steder, de helt sikkert aldrig før har gidet gå hen. Og de gør det frivilligt (Eureka!)

Men helt ærligt så f*ck Pokémon GO! Det spændende er, hvilket marked det åbner op for.

I mange år har Geocache, hvor man leder efter skatte (som oftest kinderæg-agtigt legetøj), som andre har efterladt ude i naturen, forsøgt at gøre ”orienteringsløb” populært – uden held. For syv år siden blev spillet Hidden Park lanceret (se video under indlægget) – i virkeligheden mindede det meget om Pokémon GO, det foregik i Central Park, og man skulle hjælpe med at bevare parken. Og siden da har det virket som om spilindustrien nærmest opgav at få folk ud i verden med deres mobiltelefoner.

Drager-tæmmer i Central Park i 2010

Drager-tæmmer i Central Park i 2010

Men skattejagt ér fedt – og hvis millioner af unge vader kilometer efter kilometer for at få fat på et fiktivt egern, bare fordi vi kalder det Pokémon GO – så hurra!

Jeg glæder mig til næste generation. Til at investorerne nu tør smide penge efter anderledes spil, fordi det endelig er bevist, at det kan betale sig. Tænk, hvis skoler kunne kombinere idræt og læring ved at lade ungerne stæse rundt og lede efter den viden, de har brug for, for at bestå en test (den fede udgave af orienteringsløb og skattejagt). Tænk, hvis fans af klassisk musik kunne samle en symfoni ét instrument ad gangen (de første fire timer, hvor man kun kan høre trianglen bliver muligvis lidt lange) eller hvis Endomondo og FitBit for alvor kunne motivere alle os genstridige motionister – bare ved at tilføje lidt ekstra skattejagt. Og selvfølgelig kommer vi også til at se en masse kommercielle tiltag, hvor man kan samle point og få pizzaer fra Domino’s – fred være med det.

Pokémon GO har uden tvivl dets problemer. Brugerfladen er ikke ligefrem lækker, reglerne er indviklede, det er uigennemskueligt, hvor megen data, man kaster i nakken af Google og Niantic (spillet er gratis, og … intet her i livet er gratis, så selvfølgelig bruger de ens data fx den viden, de får om ens bevægelser rundt i byen). Samtidig er spillet ikke officielt tilgængeligt i Danmark – og på grund af efterspørgslen går serveren ned og ned og ned. Hvilket mildest talt pisseirriterende, når man netop har fanget den due, man altid havde ønsket sig – og mister den, fordi serveren ryger ned med et brag. Og så ville jeg ønske, at der var gjort mere ud af, at kontrollere den information, der bliver givet ved de forskellige stops – idéen er fed, at man samler point for eksempel ved Adam Øhlenschläger, men indimellem står der noget BAVL (nej, det er ikke en statue af Lincoln, der står på Vestrekirkegård) – hvis man illuderer fakta, så lad det for pokker være fakta.

Men ligeså snart vi alle sammen kan få adgang, så lad os alligevel komme op af sofaen og ud på gader og stræder. Stik ungerne et ekstra batteri til mobilen, tag pigerne i hånden (for drengene er tydeligvis i overtal derude) – og lad os finde det animerede egern (squirrel!) for det er sundt og det er sjovt.

Hidden Park fra 2009 legede med en del af de samme elementer – blot mere banalt – som nu er populære i Pokémon GO:

En anden fortaler for Pokémon GO er amerikanske National Park Service, der byder folk indenfor i de amerikanske nationalparker. De har lavet en rigtig fin video – se den HER – , hvor de byder Pokémon GO-spillerne velkommen, lidt belærende minder de brugerne om at passe på, at de ikke kommer til skade – men hvis PG får børn, unge og alle os andre ud i parkerne, så fred være med det – lad os satse på, at vi samtidig falder over en virkelig bæver, ørn eller elg og opdager, hvor fantastisk sådan en er. Målet helliger midlet.