Bragt i Politiken den 8. marts 2011

De sociale medier har for længst bevæget sig fra computerskærmen og ud i virkeligheden – men hvornår mon fitnesscentrene opdager det?

Forestil dig fremtidens fitnesscenter – musikken dunker. Pulsen stiger. Dagens første spinningtime er i gang:

Jeg hamrer pedalerne i bund – træd, træd, træd – sveden pibler, blænder mig – min puls rammer 194. Træd, træd, træd. Pludselig dukker en besked op på spinning-cyklens display – ”Peter vil konkurrere mod dig via Facebook – vil du give Peter adgang til din træning?” – jeg trykker ja, mister kortvarigt koncentrationen, da hans puls dukker op som en kurve på displayet, men da jeg kan se, at han indhenter mig, træder jeg hårdere i pedalerne. Min puls stiger et par slag til. Træd, træd, træd.

Desværre er fremtidens fitnesscenter langt fra nutidens.

De fleste sportsudøvere – fra motionister til topatleter – fokuserer benhårdt på at forbedre deres tider, få større muskler eller bedre kondition. Vi vil af med dellerne og den dårlige form. Vi vil motiveres – gerne via konkurrence – enten mod os selv eller endnu bedre mod de andre.

Det findes, der masser af gadgets, der understøtter: Mobil-applicationer og hjemmesider, der gør det muligt at holde styr på løbetider og cykelruter – Endomondo, C25K, 321Run – eller for den sags skyld garmins-pulsure og Nike+ løbe-chip til at lægge i skoen.

Også spilproducenterne har for længst fået øjnene op for markedet for motions-spil – vi hopper og danser til både Wii og Kinect.

Til gengæld virker udviklingen til at  være gået fuldstændig hen over hovedet på fitness-centrene, hvor man er strandet i et scenarie af gammeldags jernvægte og sjippetov, der ikke har forandret sig stort de seneste 40 år.

Selvom en hver fitnesskæde med respekt for sig selv har et online bookingsystem , hvor man via sin telefon eller computer kan booke træningstider og lægge dem ind i ens kalender, så er det dét.

Hvorfor ikke gøre træningen social?

Et skridt på vejen kunne være, at brugerne fik adgang til at se, hvornår deres venner træner. Det kunne løses med en simpel Facebook-connect-funktion. At dømme på alle de piger, der kommer til træning to og to ville dét forbedre deres brugeroplevelse væsentligt.

Eller endnu bedre at åbne op for frivillig registrering af  ens træning, så man kan bruge forbedring af kondital og fedtprocent som motivation fremover – eventuelt målt mod de andre brugeres.

Men hvorfor ikke gå fremtiden helhjertet i møde og give brugerne mulighed for at konkurrere live imod hinanden? Gaming-verdenen har kendt til netværksspil i mange år. Drenge og piger i mørke kældre, der kæmper med og mod hinanden via deres computer fra placeringer rundt omkring i verden. Teknologien er for længst opfundet – hvornår opdager fitness-kæderne at gaming ikke blot er leg?

For de fleste er resultater, fællesskab og konkurrence de primære grunde til at dyrke motion – hvis det lokale fitnesscenter formåede at understøtte det digitalt, ville de uden tvivl få mere engagerede brugere – og tjene flere penge.

Men i dag er det desværre langt fra muligt at konkurrere mod ”min ven Peter”, når jeg sidder på spinningcyklen, – faktisk, er jeg nødt til selv at medbringe et pulsur, hvis jeg vil registrere min træning. Men mon ikke, sport 2.0 kommer til fitnesscentrene indenfor få år? Og når det gør, så lover jeg Peter, at jeg giver ham baghjul på spinningcyklen.