Bragt i Politiken den 18. oktober 2011

En god it-politik kræver indsigt, flair og digital forståelse, men har vores nye regering det?

I sidste uge skrev netmediet CNET om et computerprogram fra det amerikanske ministerium for Homeland Security, der er designet til ved hjælp af algoritmer at analysere en brugers data og forudsige om vedkommende kan tænkes at ville begå ulovligheder. Et såkaldt precrime system.

I samme uge kom det frem, at den amerikanske regering havde anmodet Google om at udlevere gmail-data fra en af de frivillige fra organisationen Wikileaks – uden at orientere brugeren og uden dommerkendelse. I følge Googles egen transparency rapport har de i anden halvdel af 2010 modtaget 4601 anmodninger om udlevering brugerdata fra den amerikanske regering enten med eller uden kendelse – i 94% af tilfældene, har de fået dataen – så det var langt fra et enkelt tilfælde.

Forhåbentlig kommer vi ikke til at se den slags ske i Danmark, men vi lever i et internationalt samfund med gmail-adresser, Facebook-konti, Dropboxes og så videre – én ting er, at vi ikke kan stole på virksomhederne, der har kommercielle interesser, men hvis vi heller ikke kan stole på, at vores regeringerne overholder for eksempel persondatalovgivningen, så er vores demokratiske samfund ekstremt kompromitteret.

De fleste kan blive enige om, at Iran og Kina er forkert på den, når de udfordrer ytringsfriheden ved at blokere adgangen til nyhedssider, som for eksempel BBC. Men hvad med Storbritannien? Premierminister David Cameron talte i august om, hvorvidt det var nødvendigt at blokere det sociale netværk Twitter for at få styr på de unge oprørske briter. Set i lyset af, at det knapt er et år siden, at både medier og politikere lovpriste det arabiske forår, der i høj grad brugte sociale medier, er det beskæmmende, at en sådan tanke kan opstå hos Cameron.

Også i Tyskland har der været røre om et program udviklet af regeringen, der kan skjules på en brugers computer og registrere alt, hvad denne foretager sig, hvilket i nutidens digitalsamfund ikke er meget mere odiøst end telefonaflytning. Problemet med programmet er, at det langt fra lever op til den krævede datasikkerhed og dermed i høj grad kan misbruges af kriminelle.

Under den danske valgkamp bebudede Venstre et Moderniseringsministerium. Formålet med ministeriet var at “bruge digitalisering og ny teknologi til at lave en mere effektiv offentlig sektor”. Hvis det var det eneste formål, så forstår jeg godt at den valgte regering undlod at oprette det. I stedet fordelte man it- og digital-politikken på de områder, hvor den bland andet skal fungere – nemlig de fire ministerier: Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervs- og vækstministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Intensionen er god, men jeg frygter, at den digitale fornyelse og bevidsthed drukner, når den splittes op.

It-politik kræver ikke blot gode rådgivere, det kræver reel interesse, det kræver vilje til at kunne nuancere et begreb som for eksempel hackere. Det kræver viden til ikke at lade sig skræmme til hovedløs ”terrorbekæmpelse”, selvom registrering af brugere sker med det gode som formål, og at man sikkert ikke bør frygte noget, som almindelig lovlydig borger, så bliver jeg bekymret, når jeg oplever de tiltag den amerikanske, tyske og britiske regering gør.

Derfor en appel til ministrene Bjarne Corydon, Nick Hækkerup, Ole Sohn og Margrethe Vestager, om ikke at tage let på området – ikke blot for borgernes retssikkerheds skyld, men for ytringsfriheden, og for det demokrati vores samfund bygger på.

Opdateret – 19. okt. 2011 kl. 20.10:
EPN: Thorning: Derfor opløste jeg it-styrelsen
Computerworld: Eksperter: Her er faldgruberne ved nyt cyber-forsvar