Bragt i Politiken 21. juni

Hvordan skaber medierne værdi for brugerne? Ved at droppe den hovedløse nyhedsdækning og udvikle sig.

Gang på gang diskuterer medierne, hvordan de skal overleve. De påpeger, at det er en ulige og urimelig dødskamp. Det er internettes skyld, det er Googles skyld, det er bloggernes skyld, det er Facebooks skyld, – faktisk er det samfundets skyld – men ved I hvad, kære medier ? Tør øjnene og kom videre.

Lad os slå fast en gang for alle: I kommer aldrig til at tjene penge på lette nyheder og flok-journalistik. I er nødt til at udvikle jer, satse og tænke ud af boksen. Når I ser konkurrenter dække kongebryllupper, citere sensationslystne politikere eller hoppe ud over en klippe, så kan det undre, at I gør det samme. Indimellem virker det som om, at I ikke engang forsøger at tænke i nye vinkler, men blot tænker ”so ein Ding müssen wir auch haben”.

I en tid, hvor brugerne har adgang til uanede mængder dækning, så bliver det tydeligt, hvor ens der bliver tænkt på de enkelte redaktioner. Så ens, at der uden tvivl er nogen, der bliver i overflødige. I er nødt til at investere helhjertet i projekter, som er knald eller fald – enten resulterer de i, at I finder guldet eller også går I ned med et brag. For hvis I fortsætter i samme spor, som i dag – så dør I langsomt, lidende og sikkert.

Et af de mest vanvittige projekter et medie har sat i værk, er uden tvivl det norske svar på DR – NRK’s, dækning af Hurtigruten – 134 timers live-tv fra en færgetur. Om det kan betale sig? Sikkert ikke, hvis man kun tænker bundlinje, kroner og ører og seertal – her og nu. Men tv-stationen har fået så massiv omtale af projektet, at de optræder over hele verden med fortællingen om hurtigruten – det må trods alt også være noget værd på længere sigt. Det var samme station, der lavede udsendelsen fra Bergensbanen. Togturen, blev ligesom færgeturen, udsendt, og materialet blev tilgængeligt for brugerne til download, til remix, der kom skæve projekter ud af det, som brugerne havde lavet i deres fritid af ren og skær lyst. Det ejerskab brugerne fik til materialet og til NRK må være en hver public service-stations drøm.

En anden satsning er den danske avis Information, der i disse dage offentliggør et stort projekt – Tagger – der udvikler og forandrer den måde, der bliver tilføjet data til artiklerne på deres hjemmeside. De arbejder på at gøre de informationer, der omgiver den enkelte artikel relevante. Det banale eksempel er de reklamer, der dukker op på for eksempel Gmail, hvis du skriver rejseberetninger hjem fra New York, så kan du være sikker på, at du får tilbudt hoteller og andet godt fra byen. Den type data er det efterhånden muligt at forfine og forbedre, så den giver dig yderligere viden om de emner for eksempel en artikel handler om. Information bruger tagger til er at binde deres artikler sammen med baggrundsmateriale fra blandt andet Wikipedia, New York Times, Geonames, CIA Factbook osv. – samtidig er Tagger opensource, det vil sige at andre kan benytte den teknologi, de har udviklet.

Medierne er nødt til at se den teknologiske udvikling som en force – en måde at forbedre deres produkter på, i stedet for at lægge sig i fosterstilling under den nærmeste trykpresse. De får aldrig brugerne til at betale for noget, der kan fås gratis, det er et faktum, vi alle er nødt til at acceptere. I stedet skal vi turde satse og fokusere på, hvordan vi reelt skaber værdi. For medierne har værdi – for brugerne, for samfundet og for demokratiet – så længe de ikke hovedløst trykker det ene ligegyldige citat efter det andet.