Da Rdio kom til Danmark skrev jeg indlægget Rdio – Hvad hører du…? Hvis du er ny bruger og vil vide, hvordan Rdio fungerer, så er det en god at starte med at læse dét indlæg. Få dage efter, jeg skrev indlægget, skiftede Rdio layout of fiksede et par af de kritikpunkter, jeg havde.

Layoutet er blevet mere visuelt, da man i dag mødes af en forside, der består af de album-covers ens kontakter har lyttet mest til. Mit ser fx. sådan ud pt.:

Rdio

Udover det, så kan man – modsat tidligere:

Spille (shuffle) sin samling via telefonens application – det vil sige, man har en “radiostation”, der blander de sange, man har føjet til ens samling (det fungerer også i browser og program, men det er en ny funktionalitet i app’en).

Det er blevet lettere at lave spillelister, fordi man i dag kan tilføje hele plader – jeg har fx. lavet denne spilleliste, som jeg opdaterer løbende, med de koncerter jeg skal til i foråret: Concerts Coming Up ’12

En anden fiffig feature, hvis man hører musik via ens computer – fx. hjemme i stuen – og tænder app’en i telefonen, så spørger browseren om man ønsker at bruge telefonen som fjernbetjener… nice!