Bragt i Politiken den 17. maj 2011

Løfter de traditionelle medier mon blikket fra tastaturet og udvikler sig – før det er for sent? Spændingen stiger…

Hvis man kigger sig omkring blandt de trykte medier kæmper de fleste for at genskabe de produkter, som de havde succes med i industrisamfundet – i stedet for at fokusere på, hvordan produkterne kan fornyes, så de passer til videns- og digitalsamfundet.

Det gælder fx. de ipad-udgivelser både Politiken og Berlingske indtil videre har lavet, mest af alt minder de om en pdf af den trykte avis.

I det hele taget efterligner de fleste digitale medieprodukter stadig de trykte medier: der kan bladres, der linkes begrænset – hvis det overhovedet sker – og der skelnes mellem tekst, foto, lyd og video i en grad, der sjældent kommer formidlingen til gode. Det burde være en selvfølge, at man redefinerer produktet, så det passer til den enkelte platform – print, tablet, online og mobil –  og udnytter dens forcer.

Måske handler den manglende udvikling af produkterne om medarbejdernes travlhed i hverdagen? Måske om ledelsens manglende opfindsomhed, og viden om de muligheder den digitale udvikling tilbyder? Måske handler det om journalistisk romantik? – rigtig nyheder kommer på papir!
Der bliver gang på gang lavet undersøgelser, som viser, at de fleste nyheder starter med at udkomme på print i de traditionelle medier – og efterfølgende breder sig til webmedierne. Det bliver ofte brugt som argument for at printmediet trods alt stadig har større værdi og gennemslagskraft end web, men så længe medierne ikke satser helhjertet på digitale løsninger, så er deres værdi selvsagt begrænset.

Der er overraskende mange medier, der tror på, at de kan gøre almindelige nyheder til en lukrativ forretning, at de kan genskabe værdien med deres oprindelige produkt. Men spørgsmålet er, om det ikke i større og større grad er nødvendigt at turde prioritere, hvilke nyhederne det enkelte medier bruger kræfter på at dække – hvor mange danske medier har brugerne interesse i dækker et bryllup i det britiske kongehus? Jeg savner bevidste vinkler og mindre lemminge-effekt – i en digital tid hvor adgangen til nyheder er ekstrem stor, mediehusene kan – skal! – prioritere anderledes.

Samtidig er indpakningen af nyhederne vigtigere end nogensinde før. Platforme, der synkroniserer på tværs af computere, mobiltelefoner og ipads. Indhold der formes efter den enkelte brugers interesser.
Ingen tvivl om, at vi som brugere fortsat er interesserede i at blive overrasket og oplyst om emner, som ikke har vores umiddelbare interesse. Det ville være trist og ensporet, hvis vi blot blev præsenteret for ting, vi i forvejen ved og interesserer os for. Men der er netop udkommet en rapport: ”Unge avislæsere – hvem er de og hvad vil de have” – der viser, at de unge ikke føler at aviserne prioriterer deres interesser og ønsker – en ting er, at de ikke gør det i de trykte medier, men det er der råd for online – det er relativt nemt at indrette et nyhedssite, der prioriterede efter alder og øvrige interesser – sandsynligheden for at unge læser om SU-nedskæringer før efterløn er stor.

Hvis ikke medierne udvikler sig, så de bliver digitalt tidssvarende, så er der nogle andre der gør det for dem og overtager markedet –  for eksempel tjenester som Flipboard til ipad eller Mysocialnews, der arbejder dedikeret på at indrette et nyhedssite med udgangspunkt i anbefalinger fra ens venner.

Når medierne undlader at fokusere på den type digital udvikling er argumentet ofte, at det er dyrt og besværligt, men spørgsmål er, om de råd til at lade være?