Jeg har været i tvivl om, hvad jeg skulle mene om at bl.a. Politiken har valgt at validere deres debatindlæg ved hjælp af Facebook. Min umiddelbare tanke, har været, at det var en kortsigtet løsning, fordi det er svært at gennemskue, hvornår brugerne får nok af Facebook og skifter platform. Forskningschef på Danmarks Medie og Journalisthøjskolen, Lars Holmgaard Christensen, har skrevet et fremragende indlæg i debatten: Dræber netmedierne den demokratiske debat? Jeg er ikke tilhænger af de anonyme debatter, men tankevækkende, hvad Facebook-valideringen sker på bekostning af. Jeg er umiddelbart mere tilhænger af en uafhængig løsning og en profileret, stærk webredaktør, der har frie hænder til at moderere, der findes flere gode eksempler på, at det kan lade sig gøre for virksomheder (fx. SAS, TELMORE og OddsetDK*) – hvorfor så ikke hos medierne?

Endnu et godt indlæg i debatten om journalister og sociale medier er også skrevet af Lars Holmgaard Christiensen: Når journalister tæmmer de sociale medier. Artiklen er en fin understregning af, at medierne og dermed journalisterne fortsat ikke, har fundet deres rolle i det digitale mediebillede.

I samme genre er Felix Salmons artikel Why Journalists Need to LinkWired.com. Salmon skelner imellem links som godt gentlemanship og links som validering for sandhed. Han sætter fokus på, hvordan medierne bibeholder deres troværdighed ved at være bevidste om, hvordan de agerer online – og ikke mindst er artiklen en reminder (til danske medier) om, hvorfor diskussionen om deeplinking/ikke-deeplinking burde være død allerhelst før den var startet.

Hvis man interesserer sig for medier og brugerinvolvering, så er det også være at tjekke Guardians “How to get involved”-side. Hver dag laver de en oversigt over, hvordan brugerne kan interagere med avisen på aktuelle historier – kudos!

PayPal sparks furor over limits on “obscene” e-books
I sidste uge bragte Reuters historien om at PayPal (online betalingsside) havde stillet krav til at e-bogs-distributorer forbød bøger “that contain “obscene” themes including rape, bestiality or incest”. Det er tankevækkende i hvor høj grad banker og betalingssider efterhånden har indflydelse på adgangen til indhold – og jeg tror langt fra vi er færdige med at diskutere grænserne for censur og ytringsfrihed – heller ikke i den vestlige verden – jf. de udfordringer Wikileaks fik, da blandt andet PayPal, Visa og Mastercard i sin tid lukkede for betalingen til sitet: PROSA støtter Wikileaks’ rettigheder eller fornylig da Danske Bank spærrede Roj-TVs konti

You are not running out of time

Har du nogensinde haft en mindre krise over, at en jævnaldrende eller en der er yngre end dig, havde opnået mere i livet: Gjort større opfindelser, bedre karriere eller haft større succes? Så er dette artiklen du bør læse. Egentlig er det banalt: lev i nuet, så bliver du højest sandsynligt lykkeligere. Men derfor er det nu alligevel rart at blive mindet om. Og forfatteren har et par tip til, hvordan man gør det. Carpe Diem.

Første gang, jeg selv tænkte tanken var, da det gik op for mig at Britney Spears er yngre end mig…

*Hos OddsetDK er det værd at læse denne tråd: OddsetDK – både pga. den venlige formaning i starten – og webmasterens venlige humor, da en bruger skriver til den barmfagre OddsetDK-pige, der er ansigt på kampagnen:

Allan Madsen: Det du ikke vi er tjæønt med……nej, det er kun jer der tjener…….hva med om du tog blusen af…….:)))))
Og Oddset svarer: Kære Allan Madsen, tak for tilbuddet, men det er ikke Oddset-Kath, der sidder og skriver. Jeg er en 36-årig mand med sul på sidebenene og hår på det meste af overkroppen – hvis du gerne vil se mig uden trøje på, regner jeg med, at sommerferien går til Samsø i år. Så kan vi jo tjekke hinanden ud på stranden … :-)
God stil!