Er kvindelige journalister blottet for talent og initiativ?
Onsdag den 17. December blev dette års Cavling-nominerede offentliggjort. En masse spændende, dybdeborende og relevant journalistik – som altid. Og som altid tankevækkende, hvor skæv kønsfordelingen blandt de 15 nominerede er: 100% mænd og ingen kvinder.
Jeg stiller hverken spørgsmål til kvaliteten på den nominerede journalistik eller til Cavling-komitéens valg. Men ligesom foregående år, så undrer jeg mig over, hvilke barrierer der kan resultere i at kønsfordelingen bliver så skæv.
Hvis man kigger nærmere på fordelingen blandt de indstillede (alle er velkommen til at indstille, hvorefter komitéen nominerer), så ligger den ret præcis på 20 % kvinder og 80 % mænd* – det er stadig et godt stykke fra Dansk Journalistforbunds medlemsskare, der med runde tal består af godt 40 % kvinder.
Jeg tror desværre ikke, at der er tale om ren og skær tilfældigheder, men alligevel er det nærmest umuligt at sætte en finger på, hvor problemerne opstår.
Ifølge Cavling-prisens fundats, så uddeles prisen ”til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år.” – når kun 20 % af de indstillede er kvinder kan man så konkludere, at kvindelige journalister mangler både talent og initiativ? Næppe!
Derfor MÅ der findes andre grunde.
Jeg mener, at det kan handle om de stofområder, som kvinder vælger/får tildelt?
Uden at have talt efter eller undersøgt det nærmere, så vil jeg vove den påstand, at kvinder i højere grad end mænd sidder på det, vi populært kalder ”bløde stofområder”. Det er områder, som i vores journalistiske optik sjældent kvalificerer sig til en Cavling-nominering. Men jeg tror næppe, at det er hele grunden. Dog er det bestemt en diskussion værd, hvorfor kvinder ender med de stofområder, Interesse? Tradition/kultur på mediearbejdsmarkedet? Mere overkommelige arbejdstider (mændene skal vel også hente børn… eller hvad?)?
Eller måske falder mænd i højere grad for/i rollen som afslørende, Watergate-journalist, der vælter regeringer og afdækker skandaler? Men der findes jo også masser af slidsomme, talentfulde og hårdtarbejdende kvindelige journalister, der passer perfekt i samme rolle – og dermed burde være ligeså oplagte Cavling-vindere.
Så måske er grunden, at kvinder er mere blufærdige end mænd og tøver ved at fremhæve den journalistik, de producerer? Dét burde kunne opvejes ved, at vi i højere grad tænker over, hvem vi indstiller.
Jeg tror desværre ikke, at der findes en oplagt forklaring. Men så længe kønsfordelingen er så håbløs, så håber jeg, at vi bliver ved med at undersøge og reflektere over, hvilke barriere der kan skabe så stor en ulighed. For jeg tror hverken, at det handler om tilfældigheder eller mangel på talenter.
*Jeg har talt de kandidater, der er indstillet flere gange for hver af deres indstillinger. Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion er indstillet som samlet redaktion, den indstilling har jeg talt som fire mænd: Uffe Tang, Philip Flores, Bjarne Steensbeck og Morten Henriksen. Indstillingen ”Kasper Vilsmark, Mikkel Frey Damgaard, Morten Spiegelhauer og redaktionen bag programmet” har jeg valgt at tælle som tre mænd, og dermed undladt den mere diffuse ”redaktion”.