SXSW: Battledecks II

Battledecks dækker over en syret form for nørdet freestyle stand-up. I løbet af fem minutter bliver hver deltager præsenteret for ti powerpoint slides, som de skal holde et improviseret oplæg over. Det siger sig selv at kvaliteten, som i al stand-up, svinger ekstremt meget. Og SXSW battledecks kræver en del nørdet viden om internettets berømtheder, (ja, sådan nogle findes faktisk), memes og tweets. Du kan se eksempler på dette års battledecks på youtube. Fx. her

Dette års battledeck i fuld længde findes også som podcast (link til mp3-fil), gæt om det giver mening, når man ikke kan se slides…: Battledecks 2010

Listen over dommere og deltagere ligger her

Jeg synes, det er værd at fremhæve deltagerne:

men det er i den grad en (humor) smagssag.

SXSW: How sci-fi shaped the internet

Beskrivelsen af Adria Richards sessionen gjorde mig nysgerrig – på papiret var hendes overvejelser gode, for hvordan former historierne sig, hvis vi for alvor bruger de muligheder nettet tilbyder:

“What if Rod Serling had a blog? Would Alfred Hitchcock Tweet? These great producers and directors brought suspense and irony to the popular medium of the time; television. How did their work shape the minds of the young people of the time who would grow up to create “our” Internet?”

Desværre endte Richards oplæg en smule banalt. Hendes pointe var, at sci-fi er en af de eneste fortælle former, der ikke lader sig begrænse af realiteter – alt er muligt – præcis som på internettet (?)
Hvad ville der ske, hvis vi ændrede vores måde at tænke på – og aldrig lod rammer eller konventioner hæmme os?

I bedste amerikanske stil opfordrede hun publikum til at ALDRIG nogensinde at slå sig til tåls med tanken “I can’t do that” – for hvad hvis det blot er beslutningen, der hæmmer os – ikke de reelle muligheder? På trods af det banale islæt, så har hun måske alligevel en pointe. Hun påpegede, at “vi” ofte lader os stoppe af manglen på penge, ferie, den rigtige uddannelse osv. – og at det til tider er banaliteter, der kan overvindes. Men min stivnakkede indre jante har alligevel svært ved at give den som Oprah, da hun foldede sig ud og opfordrede alle til mindst en gang om ugen at fuldende tanken “I can change the world by….”, men måske burde Jante pakke sit habengut og flyve lidt højere.

Desværre havde Richards ikke gjort sig de store overvejelser om fortælleformer, som oplægget lagde op til. Hendes eneste reelle overvejelse mht. Hitchcocks eventuelle brug af Twitter blev: “Someone on Twitter will be guilty and we could all figure out who it is”… I sig selv kunne det sikkert blive en sjov leg, og jeg håber, at der er nogen, der udfordrer mediet og laver den slags fortællinger i fremtiden, men Richards manglede i høj grad eksempler og konkretiseringer, det bedste eksempel, hun kunne komme op med var Hitchhikers guide to the universe – “have you noticed, it’s exactly the same as the kindle?”…

Læs mere om Adria Richards på http://butyoureagirl.com/ – hvor hun har lovet at poste mere om fredagens session. Du kan også følge Adria på twitter: @adriarichards


SXSW 2010

Genialt! Masser af gode pointer. Værktøjer, som jeg kan bruge i min hverdag… Sådan har jeg ofte tænkt, når jeg har siddet til en konference. Jeg skribler løs i min medbragte Moleskin tager den med hjem, stiller den på en hylde i min reol. Her står den i nogle år, indtil jeg åbner den og må konstatere, at jeg under ingen omstændigheder kan læse min egen skrift. Derefter stiller jeg den tilbage i reolen i håb om, at jeg en dag udvikler mig til at blive en talentfuld grafolog – og dermed genopdager alle de geniale indfald, jeg fik under konferencen.

De følgende dages (ugers?  Jeg vil jo ikke love mere, end jeg kan holde) indlæg er et forsøg på at ændre det mønster. Det ku jo være, at noget af det geniale, rent faktisk blev hængende i min hjerne – eller at jeg kan google dem frem, når jeg har glemt dem selv.
So without further ado, I would like to introduce SXSW, Texas.

Mad i iPhonen

Det er sjældent, at jeg føler trang til at reklamere for et produkt, blot fordi det er godt, men Jamie Olivers iPhone-kogebog er intet mindre end fremragende.

IMG_0577IMG_0580
Der er måske intet overraskende i, at en styrtende rig stjernekok kan lave en lækker kogebog. Men Olivers iPhone-kogebog er gennemført, der er kælet for alle opskrifterne, de kan ses både som tekst og slideshow – og der er adskillige velproducerede videotips.

IMG_0578IMG_0579
Alle retterne kan ifølge Oliver tilberedes på 20 minutter, og der er råd og vejledning fra indkøbsseddel til servering. I det hele taget er applikationen så pædagogisk opbygget at selv folk, der bliver utrygge over at skulle koge et æg, kan være med.

Der findes masser af kogebøger til iPhone, men de fleste er blot ligegyldige opskriftssamlinger på tekst. Oliver udnytter iPhonens fordele – næsten – til fulde og har dermed lavet en af de mest gennemførte iPhone-applikationer, jeg er stødt på.

Jamie’s 20 Minutes Meals koster 30 kr. i iTunes Store.

MICHELIN-guiden har også forsøgt sig med en applikation. Desværre er den nogenlunde ligeså visuelt inspirerende som en telefonbog. Den mangler ikon-forklaringer og billeder. Medmindre man i forvejen kender guiden ud og ind, så er den nærmest umulig at navigere i. Applikationens force er, at den via telefonens GPS kan vise hvilke restauranter, der ligger i nærheden. Og når man har gennemskuet guidens ikoner, så vil man kunne finde de bedste spisesteder – dem, der har fået MICHELIN-stjerner, men også de, der blot er nævnt – og dermed er billigere.

IMG_0581IMG_0582
MICHELIN-app’en kan være en fordel, hvis man er lidt af et madøre og rejser meget, men jeg ville nok vælge, at spare de 115 kroner applikationen koster og i stedet bruge dem på lidt ekstra mad på en god restaurant fundet via google.

MICHELIN Guide Restaurants (Europe) 115 kr. i iTunes Store.