SXSW 2010

Genialt! Masser af gode pointer. Værktøjer, som jeg kan bruge i min hverdag… Sådan har jeg ofte tænkt, når jeg har siddet til en konference. Jeg skribler løs i min medbragte Moleskin tager den med hjem, stiller den på en hylde i min reol. Her står den i nogle år, indtil jeg åbner den og må konstatere, at jeg under ingen omstændigheder kan læse min egen skrift. Derefter stiller jeg den tilbage i reolen i håb om, at jeg en dag udvikler mig til at blive en talentfuld grafolog – og dermed genopdager alle de geniale indfald, jeg fik under konferencen.

De følgende dages (ugers?  Jeg vil jo ikke love mere, end jeg kan holde) indlæg er et forsøg på at ændre det mønster. Det ku jo være, at noget af det geniale, rent faktisk blev hængende i min hjerne – eller at jeg kan google dem frem, når jeg har glemt dem selv.
So without further ado, I would like to introduce SXSW, Texas.