Et par hurtige tanker om Clubhouse…

Der dukker af og til et socialt medie op, der “bliver den nye Facebook killer” (twitter killer etc.), vi venter stadig på, det sker. Og jeg tvivler på at Clubhouse slår noget ihjel, men det ‘føles’ mere rigtigt, end de fleste andre nye sociale medier. For det første handler det om social “lyd”. Det er i sig selv nyt i den digitale verden.

Jeg har haft en profil i mindre end døgn, så følgende bliver umiddelbare indtryk.

  • hvad er Clubhouse
  • hvad foregår der på Clubhouse
  • hvad kan Clubhouse bruges til
  • hvordan får jeg adgang?

Hvad er Clubhouse?

I går spurgte jeg lidt kækt på Twitter om Clubhouse ikke bare er 0059 for Gen Z* – det blev dog hurtigt gjort til skamme, da jeg klikkede lidt rundt. Men tanken er ikke helt forkert. Du joiner et fælleslokale (en ‘club’), der mødes og taler om mere eller mindre definerede emner. Det foregår på lyd (åh, hvor er det dog rart at slippe for video!). I går lyttede jeg lidt med på et møde, der handlede om poesi-oplæsning. Det var overraskende godt. Her var en klart defineret vært, der gav folk ordet, sørgede for hyggesnakken, som en god radiovært, hvor lytterne har ringet ind. Du kan joine alle åbne klubber. Du kan bede om ordet ved at række hånden op.

Hvad foregår der på Clubhouse?

Du har, som på de fleste andre sociale platforme, mulighed for at følge andre brugere – og blive fulgt (som twitter er det asymmetrisk, så du kan følge, hvem du har lyst til, de behøver ikke at acceptere/følge tilbage). Og så kan du følge ‘klubber’, som fx. Denne Pressclub:

Hvis du følger dem, så får du en notifikation, når de holder ‘møder’. Du og dine venner kan også lave et klubmøde. Hvis dine venner holder møder, så får du også en notikation.

Dette er et møde i ‘Pressclub’:

Hvis du selv laver et møde, så kan du vælge mellem åbne møder, møder for dem, som du følger, eller møder for en defineret gruppe.

Du kan blandt andet angive emner, så folk kan se, hvad du gerne vil tale med dem om.

Men du kan også joine events, der virker interessante. Når du kommer ind på Clubhouse er der en oversigt over igangværende møder:

Du kan sortere på møder, som Clubhouse vurderer er noget for dig, alle møder, eller møder, mine kontakter holder.

Der er nogle forskellige bugs, fx. virker det sært at sige ja til at følge alle speakers uden helt at vide, hvem de er, bare fordi man gerne vil mindes om, at de holder et event (på den anden side, så kan det også sikre, at vi skynder os at følge en masse mennesker):

Du kan angive interesser – og så forsøger Clubhouse at vise møder, der handler om de emner.

Jeg ved ikke helt, om jeg synes, det lykkes endnu. Jeg har godt nok skrevet ‘books’ – og måske kunne det være sjovt at holde frokost med tyskere, der taler om litteratur:

Før du joiner kan du se, hvor mange aktive og passive deltager, der er med. Det kan være meget rart her i starten at kunne gemme sig lidt i mængden.

Når du har joinet et møde, så ser det sådan her ud:

De aktive deltagere vises øverst. Under dem (ikke på billedet) er alle os, der er passive. Hvis jeg vil være aktiv, skal jeg række hånden op.

Hvad kan det bruges til?

Der er noget interessant i måden at kunne diskutere emner på lyd. Det giver bedre flow end de asynkrone skriftmedier (twitter/FB fx), hvor man sjældent er til stede samtidig. Umiddelbart føles det lidt som en mellemting mellem et zoom-møde (uden billede) og et gammeldags radioprogram, hvor lytterne kan deltage.

Jeg har lyst til at lytte med, når Jillian C. York taler om 10 året for det Arabiske forår (eventet ovenfor). Men det kunne i princippet foregå på en hvilken som helst platform.

Det var også sjovt at lytte til en flok kække afrikanere (det virkede til, at de faktisk var spredt udover det meste af kontinentet) i går. Men umiddelbart ikke en gruppe, jeg ville deltage aktivt i.

Til gengæld så kunne jeg godt komme i tanke om grupper, hvor jeg mere eller mindre kender folk, som det kunne være interessant at diskutere med. En bogklub, journalist-klub, tech-klub eller lignende. Det har potentiale. Og det har foredrag og oplæsninger også. Det er bare mere old school. Men hvis jeg havde en lille podcast med en fast lytterskare, jeg gerne ville lære at kende, så ville jeg kaste mig over Clubhouse.

Andre oplagte grupper, der kunne nå deres “publikum” kunne også være kunstnere og politikere (de sidste ville nok også værdsætte, at samtalerne ikke bliver gemt på samme måde som fx. Facebooks tekst).

Ligesom et godt videomøde, så kræver clubhouse-events umiddelbart en god vært, der kan gøre deltagerne modige nok til at blive aktive – og som er god til at udfylde tiden, hvis ingen melder sig på banen.

Der er en risiko for, at det bliver meget anglo-orienteret, fordi det er det fællessprog mange af os har. Til gengæld føltes det meget mere undergrund at træde ind i, end sociale medier plejer at gøre. Der opstår garanteret lynhurtigt sprognichéer – folk, der skal lære at tale walisisk osv.

Clubhouse virker også mere veletableret end de øvrige nye sociale medier, der er dukket op de senere år – ingen nævnt… de fleste er nemlig glemte.

Det virker som om Clubhouse har været gode til at sikre, at der er folk, der har arrangeret interessante møder, så man kommer ind på en platform, hvor der faktisk er liv.

Hvordan får jeg adgang til Clubhouse?

Du downloader app’en og reserverer dit brugernavn (deres sprogbrug) – pt. er Clubhouse kun for iphone-brugere. Når du har app’en kan dine venner give dig en invitation. Med mindre jeg har overset noget, så kan man kun tilføje venner via telefonnummer. Det er meget oldschool, og det føles ærlig talt lidt grænseoverskridende at give sit telefonnummer væk. Jeg har ikke læst op på diverse privatlivsindstillinger, men ingen tvivl om, at de forsøger at få fat på en del data – og jeg har set flere skrive, at vi er i “Tik Tok”-type data-træk. Her skal vist ikke uddeles glorier.

Man får to invitationer, når man joiner. Og de skriver, at man får flere, hvis/når man er aktiv bruger. Det er umiddelbart lidt svært at finde folk, du kender. Du skal søge relativt præcist på deres brugernavn. Der mangler en “folk, du kender fra Twitter”-funktion fx., men man kan selvfølgelig gøre det, man altid gør – finde en du kender, og tjekke hvem vedkommende følger.

Jeg synes barrieren er relativt høj for at blive aktiv-aktiv bruger, men jeg er blevet nysgerrig på, hvad platformen kan udvikle sig til. Så indtil videre, så bliver jeg hængende. Mit bud vil være, at det faktisk har en chance for at blive til noget.

*til Gen Z: et telefonnummer, du ringede til og talte med fremmede mennesker, der til tider havde mindre lødige hensigter.