Tag: berlingske tidende

iPad-app – og hvad så?

Bragt i Journalisten – december 2010

Siden iPad’en blev lanceret i april har et hvert medie med respekt for sig selv – og ikke mindst fremtiden – arbejdet på at lancere enten en applikation eller et website, der kunne leve op til tablet-computernes krav. I november kom iPad’en til Danmark, det har resulteret i lanceringer fra blandt andre Berlingske Business, Nordjyske Inside og webmagasinet Reflexx – der dog har valgt tre forskellige strategier.

Berlingske Business-applikationen er en  klassiske nyheds-applikation. Den er gratis at downloade og artiklerne er ligeledes gratis – i øjeblikket – dog er det Berlingskes plan at gå over til betaling via abonnement på et senere tidspunkt.

Når man åbner den bliver man mødt af blandt andet ”seneste nyt”, ”fra avisen”, børstal og ”dagens billede”. Det tager lidt tid at vende sig til at navigere i undermenuerne, men applikationen benytter sig dog af en brugerflade, der minder så meget om et traditionelt website, at de fleste brugere vil lære at manøvrere relativt hurtigt.

Desværre opstod der flere fejl og døde links, da jeg klikkede rundt – det virker som om, det har hastet lidt rigeligt med at komme på markedet.

Kvaliteten af det tekstmæssige indhold er der ikke noget i vejen med – der er både længere ganske udmærkede artikler og korte nyhedsopdateringer i bedste Berlingske Business-stil. Dog generer det mig, at der er brugt relativt mange stockfoto – gab!

Nordjyske Medier har ligeledes lanceret en applikation med magasinet Inside. Selve applikationen er gratis, men hvert magasin koster 18 kroner – dog er de første fire gratis. Inside udkommer to gange om ugen og har hver gang tre hovedhistorier. Udover det, er der bl.a. et par oversatte historier fra The Economist i den seneste udgave – slet ikke dumt, hvis man skal nå et publikum udenfor det nordjyske.

En del af magasinets kilder og annoncører er dog fortsat nordjyske, det giver magasinet en snert af provins, der nok i sidste ende vil få mig til at investere i de internationale pendanter.

Dog trods alt stor ros til Nordjyske for at gøre et ambitiøst forsøg. Udover navigationen, der er nærmest umulig at gennemskue i starten, så er der lagt kræfter i udtrykket, der er brugt relativt velproduceret video – og tænkt i gennemført magasinproduktionen.

Online-magasinet Reflexx er lanceret som en del af forskningsprojektet Digital Urban Living. Magasinet er ikke en applikation, men et website, der er optimeret primært til tablet og indholdet kan opsummeres i ”lidt, men godt”.

Hver torsdag offentliggøres et tema – gennemarbejdede artikler – ofte med enten lyd eller video som en del af artiklerne. Dog er det overordnede indtryk temmelig teksttung – og ville have godt af et grafisk løft. Reflexx består desuden af et community, hvor brugerne kan ønske og diskutere temaer – brugernes kommentarer bliver flere steder brugt elegant i venstre side af artiklerne.

I og med at der ikke er de store grafiske eller indholdsmæssige svinkeærinder, så fungerer Reflexx ganske udmærket som site – ingen grund til at smide tusindvis af kroner i et udvikle en applikation.

Hvilket må være anmeldelsens vigtigste pointe ”hvorfor lave en applikation, hvis et site kan gøre det?” – og svaret giver nok trods alt sig selv – fordi det er lettere at kræve betaling for et abonnement, der indgår i en applikation end det er for et website. Det er dog ærgerligt at så få – både danske og internationale – medier formår at udnytte iPad’en til fulde. Der er alt for ofte tale om udvidede pdf’er, hvor der hverken er tænkt i digitale info-graphics, stills, video eller andet dynamisk visuelt indhold – for pokker, hvor er det ærgerligt!

Dårlig værkstedshumor

Cirka en gang om året hidser jeg mig op over den manglende diversitet rundt omkring på redaktionerne. For det meste sker det i forbindelse med offentliggørelsen af indstillede til Cavling-prisen, i år glemte jeg det simpelthen, men heldigvis har jeg fundet en anden anledning:
I morges skrev @neogeografen følgende tweet: http://twitter.com/neogeografen/status/12810948053
“Berlingske åbner det journalistiske værksted” Mon Pirelli kalenderen er tilladt at have hængende i værkstedet? http://tinyurl.com/3acr8qa
Linket fører hen til et blog-indlæg, om Berlingskes – i øvrigt spændende – forsøg med større åbenhed og transperens i forbindelse med undersøgende journalistik. Indlægget er illustreret med et billede af Berlingskes gravegruppe – ni nogenlunde jævnaldrende mænd. Og det er her kæden hopper af. Berlingskes gravegruppe har lavet fremragende projekter de seneste år – ingen tvivl om det. Men når man vælger at ansætte så homogen en gruppe mennesker, så vil jeg vove den påstand, at det i sidste ende går ud over den journalistiske kvalitet. Simpelthen fordi der er spørgsmål, man ikke kommer i tanke om at stille – og historier, man ikke har øje for.
Jeg nægter at tro, at kvinderne og medarbejdere over 45 ikke har det påkrævede talent. Og så er vi tilbage ved, det sædvanlige spørgsmål, hvilke barriere forhindrer diversiteten? Arbejdsforhold? Rip, Rap og Rup-effekt?
Come on Berlingske, det kan I simpelthen gøre bedre!

Cirka en gang om året hidser jeg mig op over den manglende diversitet rundt omkring på redaktionerne. For det meste sker det i forbindelse med offentliggørelsen af indstillede til Cavling-prisen, i år glemte jeg det simpelthen, men heldigvis har jeg fundet en anden anledning:

I morges skrev @neogeografen følgende tweet:

“Berlingske åbner det journalistiske værksted” Mon Pirelli kalenderen er tilladt at have hængende i værkstedet? http://tinyurl.com/3acr8qa

Linket fører hen til et blog-indlæg, om Berlingskes – i øvrigt spændende – forsøg med større åbenhed og transperens i forbindelse med undersøgende journalistik. Indlægget er illustreret med et billede af Berlingskes gravegruppe – ni nogenlunde jævnaldrende mænd. Og det er her kæden hopper af. Berlingskes gravegruppe har lavet fremragende projekter de seneste år – ingen tvivl om det. Men når man vælger at ansætte så homogen en gruppe mennesker, så vil jeg vove den påstand, at det i sidste ende går ud over den journalistiske kvalitet. Simpelthen fordi der er spørgsmål, man ikke kommer i tanke om at stille – og historier, man ikke har øje for.

Jeg nægter at tro, at kvinderne og medarbejdere over 45 ikke har det påkrævede talent. Og så er vi tilbage ved, det sædvanlige spørgsmål, hvilke barriere forhindrer diversiteten? Arbejdsforhold? Rip, Rap og Rup-effekt?

Come on Berlingske, det kan I simpelthen gøre bedre!

Er kvindelige journalister blottet for talent og initiativ?

Onsdag den 17. December blev dette års Cavling-nominerede offentliggjort. En masse spændende, dybdeborende og relevant journalistik – som altid. Og som altid tankevækkende, hvor skæv kønsfordelingen blandt de 15 nominerede er: 100% mænd og ingen kvinder.

Jeg stiller hverken spørgsmål til kvaliteten på den nominerede journalistik eller til Cavling-komitéens valg. Men ligesom foregående år, så undrer jeg mig over, hvilke barrierer der kan resultere i at kønsfordelingen bliver så skæv.

Hvis man kigger nærmere på fordelingen blandt de indstillede (alle er velkommen til at indstille, hvorefter komitéen nominerer), så ligger den ret præcis på 20 % kvinder og 80 % mænd* – det er stadig et godt stykke fra Dansk Journalistforbunds medlemsskare, der med runde tal består af godt 40 % kvinder.

Jeg tror desværre ikke, at der er tale om ren og skær tilfældigheder, men alligevel er det nærmest umuligt at sætte en finger på, hvor problemerne opstår.

Ifølge Cavling-prisens fundats, så uddeles prisen ”til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år.” – når kun 20 % af de indstillede er kvinder kan man så konkludere, at kvindelige journalister mangler både talent og initiativ? Næppe!

Derfor MÅ der findes andre grunde.

Jeg mener, at det kan handle om de stofområder, som kvinder vælger/får tildelt?
Uden at have talt efter eller undersøgt det nærmere, så vil jeg vove den påstand, at kvinder i højere grad end mænd sidder på det, vi populært kalder ”bløde stofområder”. Det er områder, som i vores journalistiske optik sjældent kvalificerer sig til en Cavling-nominering. Men jeg tror næppe, at det er hele grunden. Dog er det bestemt en diskussion værd, hvorfor kvinder ender med de stofområder, Interesse? Tradition/kultur på mediearbejdsmarkedet? Mere overkommelige arbejdstider (mændene skal vel også hente børn… eller hvad?)?

Eller måske falder mænd i højere grad for/i rollen som afslørende, Watergate-journalist, der vælter regeringer og afdækker skandaler? Men der findes jo også masser af slidsomme, talentfulde og hårdtarbejdende kvindelige journalister, der passer perfekt i samme rolle – og dermed burde være ligeså oplagte Cavling-vindere.

Så måske er grunden, at kvinder er mere blufærdige end mænd og tøver ved at fremhæve den journalistik, de producerer? Dét burde kunne opvejes ved, at vi i højere grad tænker over, hvem vi indstiller.

Jeg tror desværre ikke, at der findes en oplagt forklaring. Men så længe kønsfordelingen er så håbløs, så håber jeg, at vi bliver ved med at undersøge og reflektere over, hvilke barriere der kan skabe så stor en ulighed. For jeg tror hverken, at det handler om tilfældigheder eller mangel på talenter.

*Jeg har talt de kandidater, der er indstillet flere gange for hver af deres indstillinger. Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion er indstillet som samlet redaktion, den indstilling har jeg talt som fire mænd: Uffe Tang, Philip Flores, Bjarne Steensbeck og Morten Henriksen. Indstillingen ”Kasper Vilsmark, Mikkel Frey Damgaard, Morten Spiegelhauer og redaktionen bag programmet” har jeg valgt at tælle som tre mænd, og dermed undladt den mere diffuse ”redaktion”.