Tag: equal rights

Radiomontage: FN’s 2015 mål – det femte mål

I 2006 lavede jeg, sammen med min medstuderende Cecilia Sejer, en radiomontage om FN’s 2015-mål som eksamensopgave på Journalisthøjskolen. Udsendelsen røg aldrig i æteren, primært fordi vi aldrig for alvor gjorde noget for at sælge den. Men hver gang, jeg falder over den i mit itunes-bibliotek, så bliver jeg mindet om, hvor vigtig en historie det var (er!) – og hvor vildt det var for to grønne journaliststuderende at møde kvinder, der blev holdt fanget på et hospital og ikke mindst at få lov at overvære en fødsel.

Introduktion til udsendelsen: I 2000 holdte FN et topmøde, hvor der for første gang blev sat konkret mål for, hvordan de lande, der er medlem af FN bedst kunne hjælpe ulandene ud af fattigdommen. Det blev til i alt otte mål, de såkaldte 2015-mål, der alle skal opfyldes inden år 2015. I denne udsendelsesrække* dykker vi ned i de enkelte mål. I dag er vi nået til det femte mål, der går ud på at reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med 3/4 inden år 2015. Ghana er et af de udviklingslande, der får flest penge af Danmark, 300 millioner kroner hvert år, omkring 60 millioner bliver målrettet brugt på sundhedsområdet. Vi har besøgt landet og i denne udsendelse kan du møde Rita, der føder sit første barn, Linda, der er spærret inde på et hospital, og du kan høre mere om hvorfor hver 16. kvinde syd for Sahara dør under graviditet eller fødsel.

*vi lavede kun en enkelt udsendelse, da det var det, der var eksamensopgaven, men i og med, at der var otte mål havde det været oplagt at lave en hel udsendelsesrække.

Will electronic voting machines cause digital exclusion?

The following essay was written as part of my Master’s degree at King’s College, London. 

30 January 2013 Danish Minister for Economic and Interior Affairs, Margrethe Vestager introduced a bill permitting electronic elections in Denmark (Vestager, 2013a). The bill was rejected by parliament 13 March, to much surprise for the government (Kildebogaard, 2013a) (Bredsdorff, 2013), some prominent politicians,  even mocking both IT experts and opposition using the hashtag #jordenerflad (the earth is flat), calling them technophobes, who live in the future.

What I found striking following the debate and reading the hearing statements was how technology was the main focus, government arguing how technology would help people with disabilities, while opponents mainly focused on, the lack of, IT security and stability.

The debate on who might risk being or feeling excluded by electronic elections and how this might effect democracy, was limited, nearly absent.
In this essay I will discuss the bill, hearing statements and the public debate (1) prior to the vote in relation to theories of digital exclusion and inclusion. I will use these theories to detect strength and weaknesses in the debate, discussing whether the bill should have been passed or was rightfully defeated.
As there is limited research on digital inclusion and exclusion in Danish conditions, I have chosen to use British and Dutch studies, though the results might differ if the same studies where done in Denmark. Especially because elections changes from country to country, depending on culture, electoral systems etc. (Vestager, 2013b, p.32). Keeping this in mind, I will discuss the bill on the theory that the main features would be the same under Danish circumstances.

What the bill encompasses

Following a short summary of the bill bringing out the main points relevant for this essay. The bill (Vestager, 2013a) would introduce digital voting machines (touch screens or the like), replacing pen and paper in the polling booth; voters would still have to show up physically to cast their vote. In an introduction period (not further defined), a receipt would be printed, accompanying the digital vote, making sure voters would be able to double check their ballot papers and in case of suspicion of fraud or errors in the system, these printed ballot could be counted. The bill accentuates an aim to maintain the same level of anonymity in the voting process, as known from analogue procedures, and security as a main focus in an upcoming bidding round, when searching for the right suppliers of the digital voting system. The bill does not supply information of expected expenses and only vaguely describes the need for further education for election officials. Both the bill and the introduction of the bill by the minister underlines how electronic voting will help voters with physical disabilities to vote independently (no further details of how many voters this will affect), as well as minimisation of invalid ballots (0,32% in the general election in 2011 (Vestager, 2013b, p.8)).

The bill would allow voting machines in general-, municipal-, regional- and European Parliament elections, making it an option from the municipal election in November 2013, but optional for the time being (not further defined).

Digital inclusion and exclusion

In the following I will discuss whether the bill, hearing statements and debate sufficiently covered potential exclusion of certain social groups in society and the potential risks this might constitute for the democratic system.

Examining the list of organizations and authorities the ministry called on for hearing statements (Vestager, 2013b) or who, by themselves, chose to submit statements, I find it worth noticing, how the majority represents technological expert knowledge, some represent the elderly, some knowledge of legislation and some physical disabled. Only two organizations, to some degree, represent people with different ethnic origin than Danish: The Danish Institute for Human rights and The Council for Ethnic Minorities (who did not submit a statement). None of the organizations called on mainly represents unemployed, low educated, receivers of social security etc.
According to Van Dijk and Hacker (Van Dijk and Hacker, 2000, p.1) public policy is often pre-occupied with material access, which is reflected in both hearing statements and the composition of the organizations and authorities mentioned above. The same tendency has been noticeable in the surrounding debate mainly concerning security, fraud, cracking and how this might lead to lack of trust in the democratic system (Bredsdorff, 2013) (Vestager, 2013b) (Kildebogaard, 2013b) (Kjærulff, 2013). Considering the scope of this essay I will not go into further detail with the concerns of security and privacy, barely point out that this has been the main discussion.

What is important in relation to this essay is, how a main focus on the technological aspects of the challenges concerning digital development in society risk leading to biased conclusions, according to Van Dijk and Hacker, as barriers causing digital exclusion are diverse and complicated (Van Dijk and Hacker, 2000, p.2).
To help nuancing the discussion of digital divides Van Dijk and Hacker have defined four barriers worth considering, when discussing inequality in relation to use of digital technology (Van Dijk and Hacker, 2000, p.1):

  1. Lack of experience, causing psychological/mental barriers.
  2. Lack of material access.
  3. Skills access.
  4. Lack of usage opportunities.

As the material is provided in the poling booth, the main focus must be, whether voters are used to using digital technology in their everyday life, having experience, material access, skills and usage opportunities, as voters unaccustomed to technology might avoid participating in the elections. The four barriers are often “(…) neglected or viewed as a temporary phenomenon only touching old people, some categories of housewives, illiterates, and unemployed. The problem of inadequate digital skills is reduced to the skills of operation, managing hardware and software” (Van Dijk and Hacker, 2000, p.2). This seems to be reflected in the hearing statements, as the elderly is represented, but other (digitally) vulnerable social groups lack representation and the bill only scanty meets this as an economic concern by stating: “minor readjustment charges concerning voters, who is not accustomed to IT” (Vestager, 2013a, p.13).

The lack of discussion concerning the mental barriers could indicate a general misunderstanding raised by Van Dijk and Hacker (Van Dijk and Hacker, 2000, p.10) that digital exclusion will disappear the more we as a society get used to using computer, internet and other digital appliances. Where as research shows the gap between experienced users and inexperienced users follows an s curve and stays the same, causing a risk of inexperienced user always feeling left behind maintaining the mental barrier, though they gain experience, and those having a technological advantage will not lean back and stop learning, where as the knowledge and “lack of comfort” gap remains (Norris, 2001, p.31) (Helsper, 2013, p.8) (Van Dijk and Hacker, 2000, p.16). Though some voters with high education and material wealth might have chosen not to use technology, the important group in relation to this essay is those lacking knowledge because of low education, unemployment or because they are socially marginalization in society (Helsper, 2013, p.17) as they would be the once affected by the four barriers as mentioned in the above.

As the bill aims to secure high voter turnouts in the future, underlining how this is important in the democratic system, it does not mention the importance of voter turnouts being equally distributed among electorates, though democracy will lack legitimacy, if certain groups in society abstain from voting (Elklit et al., 2004, p.74).

Who are the voters?

The intention of the bill was to introduce electronic voting at the municipal elections in November 2013.  Research shows that the Danish municipal elections usually have a 70 percent turnout (Elklit et al., 2004, p.75), where as voters who are unmarried, on social security or incapacity benefits and living in disadvantaged neighbourhoods have a turnout below 30 percent in the capitol, Copenhagen (Elklit et al., 2004, p.76). Data also shows how ethnic minorities are more likely to vote the more integrated they are in the Danish society, with the result, that less integrated social groups lack representation in the democracy (Elklit et al., 2004, p.76).

Looking at the bill, hearing statements and the debate no one plead their cause, recognising the possible under-representation – neither those in favour of the bill nor those opposed to it.
As there is a convergence between those lacking digital experience and those not voting in the municipal elections, it might influence the elections leading people of limited means etc. less representation in the democracy, causing it to a lack legitimacy.

Contradicting the public nature of elections

Ellen Helsper argues the importance of keeping in mind  “(How) Can we prevent the replication of existing patterns of social exclusion in the use of digital media?” (Helsper, 2013, p.3) As discussed in the above electronic voting might magnify the patterns of exclusion, though there are advantages for psychically disabled, according to both bill and interest groups (Vestager, 2013b, p.6) (Vestager, 2013a, p.6), there is a lack of facts showing how many might benefit, and no debate at all on who might be excluded, by alienating them either in the polling booth or reinforcing the barriers causing socially excluded groups not to show up at all.

The digital technologies suggested in the bill might seem like a minor change to the voting procedure, as it is aims to maintain well-known procedures only replacing pen and paper with touchscreens or the like. Nevertheless the minister introducing the bill, Margrethe Vestager, added in an interview, that a consequence of electronic voting would be limiting election officials, in the long run, emphasising it as a small sacrifice for the advantages (Lange, 2013), the statement confirming concerns from the opposition (Kjærulff, 2013).
Though it is difficult to compare elections across borders, as mentioned in the introduction, similar changes to voting procedures have cost, substantial protest in other countries, e.g. Ireland, The Netherlands and Germany. In 2009 the German protests led to a court ruling in the Federal Constitutional Court prohibiting the use of voting machines arguing “that the use of the electronic machines contradicts the public nature of elections” (European Digital Rights, 2009), causing voting procedures to return to pen and paper, despite voting machines being in use for 10 years without evidence of errors or fraud. In both Ireland and Germany the main arguments have been, procedures seeming opaque, drawing the conclusion, if there was the least risk of alienating marginalized social groups in the democratic system or causing mistrust in the democratic process, it would not be worth the potential advantages (Vestager, 2013b) (Federal Constitutional Court of Germany, 2009).

Electronic elections in the future

Margrethe Vestager, the minister responsible for the bill, predicts there will be experiments with electronic voting machines in near future, despite the vote down (Kildebogaard, 2013c).

In these trails, it will be important to research, not only usability easing physically use of the machines, but also if the digital changes risk turning voters into non-voters, and whether this will affect the democratic composition of the turnout in general. The non-existing debate concerning this area, seem to indicate a lack of knowledge and facts. As described the debate has been pre-occupied with technology, neglecting the possible alienation and lack of transparency causing Germany and Ireland to return to pen and paper.

As described in the introduction, the changes in voting procedures, according to the bill, would have been relatively small, one of the main features being a printed receipt, making recounting votes possible, and thereby supporting a notion of transparency. But still, when prominent politicians, e.g. Minister for research, innovation and higher education, Morten Østergaard, taunts the opposition calling them technophobes (Østergaard, 2013), and Trine Bramsen, IT spokes person for the social democrats argues, that Denmark need voting machines, because “we are a digital nation” (Kjærulff, 2013), combined with the bill and the hearing statements, it seems to indicate a lopsided discussion preoccupied with technological progress, neglecting those risking digital exclusion.

References:

Bredsdorff, M. (2013) Leder: Tåbeligt at overhøre it-specialisternes advarsler mod elektroniske valg [online]. Available from: http://ing.dk/artikel/leder-taabeligt-overhoere-it-specialisternes-advarsler-mod-elektroniske-valg-157106 (Accessed 10 April 2013).

Van Dijk, J. & Hacker, K. (2000) ‘The digital divide as a complex and dynamic phenomenon‘, in 1 June 2000 Paper presented at the 50th Annual Conference of the International Communication Association, Acapulco, 1-5 June 2000.

Elklit, J. et al. (2004) Hvem stemmer – og hvem stemmer ikke? (who is voting – and who isn’t?). Aarhus University Press. [online]. Available from: http://www.unipress.dk/media/2909707/87-7934-843-2_hvem_stemmer.pdf.

European Digital Rights (2009) No E-Voting In Germany. 11 March. [online]. Available from: http://www.edri.org/edri-gram/number7.5/no-evoting-germany (Accessed 11 April 2013).

Federal Constitutional Court of Germany (2009) Use of voting computers in 2005 Bundestag election unconstitutional – press release. [online]. Available from: http://www.bundesverfassungsgericht.de/pressemitteilungen/bvg09-019en.html (Accessed 9 April 2013). [online].

Helsper, E. (2013) Digital Inclusion and Exclusion, presentation at King’s College 18 March 2013.

Kildebogaard, J. (2013a) Analyse: Hvad kan vi lære af e-valgsdebatten? [online]. Available from: http://www.version2.dk/artikel/analyse-hvad-kan-vi-laere-af-e-valgsdebatten-51285 (Accessed 8 April 2013).

Kildebogaard, J. (2013b) Danmarks førende e-valgsforsker: Forkast lovforslag om e-valg (Denmarks leading elections reserach scientist: reject the e-election bill) [online]. Available from: http://www.version2.dk/artikel/danmarks-foerende-e-valgsforsker-forkast-lovforslag-om-e-valg-50245 (Accessed 8 April 2013).

Kildebogaard, J. (2013c) Vestager efter e-valgs-nederlag: ’Jeg er dybt forundret’ [online]. Available from: http://www.version2.dk/artikel/vestager-efter-e-valgs-nederlag-jeg-er-dybt-forundret-51217 (Accessed 11 April 2013).

Kjærulff, A. (2013) Aflyttet (eng.: Tapped). 6 February. [online]. Available from: http://arkiv.radio24syv.dk/video/7733217/aflyttet-uge-6-2013.

Lange, L. (2013) Elektroniske valg kommer trods kritik (E-elections will come despite criticism). 13 February. [online]. Available from: http://www.altinget.dk/artikel/elektroniske-valg-kommer-trods-kritik (Accessed 13 April 2013).

Norris, P. (2001) Digital Divide: Civic Engagement, Information Poverty, and the Internet Worldwide. Cambridge University Press.

Vestager, M. (2013a) Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Bill altering the former bill of elections (parliament, municipal, regional and European Parliament elections introducing digital voting and counting of votes). [online]. Available from: http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/L132/som_fremsat.htm#dok (Accessed 9 April 2013).  p.34. [online].

Vestager, M. (2013b) Hearing statements including repliesDanish Minister for Economic and Interior Affairs, Margrethe Vestager (final) Høringsnotat – 240113 – endelig [DOK51072]. [online]. Available from: http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l132/bilag/1/1209860.pdf [online].

Østergaard, M. (2013) Tweet from Minister for Research, Innovation and Higher Education in Denmark mocking the oppostition using the hashtag #jordenerflad (the earth is flat). [online]. Available from: https://twitter.com/oestergaard/statuses/314746267009949697. [online].

(1) I have read through all online articles on the subject from the Danish newspaper with the largest circulation www.politiken.dk, www.version2.dk a dominant news site for it professionals and engineers and relevant radio programmes from Radio 24syv, one of two public service media stations in Denmark.

Internetbrugere, der hader kvinder

De seneste dage, er jeg faldet over tre forskellige indlæg om had på internettet, primært rettet mod kvinder. Dette svenske initiativ er et af de stærkeste, jeg er stødt på, det viser kvinder, der læser kommentarer, de har modtaget højt (via @thornkvist )

Et andet vigtigt indlæg i debatten kommer fra Sarah Parmenter, der beskriver, hvorfor hun og andre kvinder risikerer at blive skræmt væk fra at tale på teknologi-konferencer – men der kan sagtens drages paralleller til andre fag:

Speaking Up

Ligeledes er det værd at læse dette interview med Mary Beard, professor i klassisk filologi:

Guardian: Mary Beard: I almost didn’t feel such generic violent misogyny was about me

Det er trist, at nogen vil synke så dybt, at kritik retter sig mod udseende, seksualitet, at diskussion bliver til trolling, til hate speech eller (trusler) om overgreb. Der er ingen let løsning,men det er vigtigt at sprede budskabet, det her er ikke en gang tilnærmelsesvis okay. Som en bekendt så fint formulerede det: Fy fan!

Crowdsourcing ved et tilfælde

Det hele startede for seks dage siden. 8. marts kl. 8.22, hvor forfatteren Linda Grant skrev et uskyldigt feministisk tweet for at fejre Kvindernes Internationale Kampdag:

Tweetiwd

Linda Grant havde længe været frustreret over, at unge er historieløse, når det kommer til feministernes betydning for samfundet. Men i løbet af dagen fik hun tusinder af svar – hun retweetede en del af de svar, hun fik – og projektet eskalerede og endte på den måde som et crowdsourcing-projekt om feminisme og sexisme. For et par dage siden tilbød en bruger at samle tweetsene som dokumentation for eftertiden på sitet A Thousand Reasons (why feminism is still relevant and nescessary).

Man kan mene om emnet, hvad man vil, men dette er et af de mest interessante og vidtrækkende crowdsourcing-projekter, jeg er faldet over, hvor almindelige brugere (ikke nørder med stor erfaring i data-behandling) har brændt nok for et emne til at byde ind og skabe en dokumentation ingen journalist havde formået at samle, om han eller hun så havde brugt uger på det.

Læs Linda Grants historie om tweetet og sitet her: Twitter’s tales of sexism

Baggrunden for 38 vi tror på

I tirsdags offentliggjorde vi på New Media Days navnene på “38 vi tror på” – det gjorde vi, fordi vi gerne ville sætte fokus på vækstlaget i branchen, dem, der laver en masse spændende projekter, som den etablerede branche ikke har fået øjnene op for. Der er så mange fantastiske unge mænd og kvinder, der rykker! Lad os hylde dem.

Det var en prøveballon fra vores side – vi havde set et lignende ”katalog” på den Hollandske konference Picnic og var nysgerrige på, om der ville være opbakning til noget lignende i Danmark. Derfor kastede vi os ud i det – måske lidt hovedkulds og naivt –  med en relativt kort deadline, fordi vi ønskede at offentliggøre kataloget i samspil med årets ærespris. Æresprisen bliver uddelt af New Media Days styregruppe på konferencen (juryens forslag til ærespris-modtagere blev brugt som inspiration, da styregruppen valgte årets vinder).

Efterfølgende har der været et væld af kritik. ”Kriterierne var ikke defineret skarpt nok”, ”hvorfor er der ikke flere kvinder?”, ”er de 38 de rigtige?”, ”hvorfor har I ikke lavet et katalog på mindst 100?” – og der er ingen tvivl om, at vi kunne have været skarpere i vores målsætning – det har vi lært til næste gang.

Et af de kritikpunkter, der har været mest udtalt, har været den skæve kønsfordeling blandt kandidaterne (34 mænd, 4 kvinder). Vi har ikke på noget tidspunkt været blinde for problemet, fx. sikrede vi at juryen bestod af seks mænd og seks kvinder –  vi valgte dog ikke at kønskvotere indstillingerne (ved fx. at bede juryen om at indstille 50/50) – og vi mener, at debatten er ekstrem vigtig (læs fx. Karen Mardahls indlæg på Geek Girl Meet Up)

Et andet kritikpunkt har været definitionen af ”ung”. Vi valgte bevidst ikke at sætte en aldersgrænse, ”ung” handlede mest for os om ikke at være for etableret – og state of mind. Vi sorterede enkelte navne fra, fordi vi vurderede, at de trods alt var for etablerede – og sendte derefter navnene forbi juryen, så de havde chance for at gøre indsigelser, hvis de var uenige i vores fravalg.

Det har været en opløftende proces, hvor vi fik mange spændende bud på unge mennesker, der kan udvikle den branche, vi arbejder i. Og vi skylder juryen en stor tak for at byde ind.

De seneste dage, er der kommet rigtig mange gode og konstruktive forslag til, hvordan vi kan forbedre processen næste gang – for eksempel ved at alle kan byde ind og en jury derefter kan være med til at vurdere, om de er de ”rigtige” – en form for crowdsourcing er oplagt.

Jeg håber, at vi i fællesskab kan fortsætte med at lede efter unge, der har modet, viljen og kreativiteten til at udvikle mediebranchen. At vi kan sætte fokus på dem og hjælpe både dem, og deres projekter til at få fodfæste.

For at der er helt åbenhed om kriterierne er hermed de mails, vi har sendt til jurymedlemmerne siden 4. Oktober – de er i nogen grad blev efterfulgt af telefonopkald.

Sendt 4. Oktober – til en del af jurymedlemmerne:

Kære XX

Vi har de seneste år altid haft en pris på New Media Days, den har, som I måske ved, været en hyldest til en enkelt person, der har gjort et ekstraordinært arbejde for at styrke de nye medier i det danske mediebillede.

I år vil vi gerne gøre en ekstra indsats for at understøtte de unge og innovative – dem, der er fremtiden – og som branchen endnu ikke har opdaget. Den hollandske konference Picnic har tidligere lavet et ”Hot one hundred”-katalog med 100 korte portrætter af unge, der er værd at holde øje med. Vi er ambitiøse, men ikke helt så ambitiøse, så vi forsøger blot at finde frem til måske 10? Måske 25? Måske…? Som RYKKER. Og derfor skriver vi til dig (og xx andre) – for har du lyst til at hjælpe os ved at pege på en  – eller gerne flere unge innovative danskere  – som branchen endnu ikke for alvor har fået øjnene op for, – og som du mener bør have et skulderklap.

Vi vil umiddelbart ikke udstikke regler for, hvilke profiler vi leder efter – det kan være alt fra traditionelle journalister til interaktionsdesignere, programmører eller…. Vi laver et katalog, alt efter hvor mange der kommer ind – enten trykt eller online.

Hvis du har lyst til at være med, så send os navnene og to linjer om hvorfor du peger på dem – inden den 13. oktober – så samler vi dem, tjekker for dubletter og sender navne + beskrivelser til hele juryen, så vi er helt sikre på, at I kan stå inde for dem som samlet jury. Derefter henvender vi os til de nominerede og får et par linjer til kataloget fra dem.

Men men men – vi vil stadig også gerne hylde én, der har gjort en indsats for at integrere nye medier i det traditionelle mediebillede – vi har tidligere givet prisen til bl.a. Henrik Føhns og Lisbeth Knudsen.

Derfor håber vi, at I vil være med at pege på én – I mener har gjort en forskel.

Med venlig hilsen

Da vi vurderede at indstillingerne var for få og smalle tog vi en runde mere, hvor vi henvendte os til en lidt bredere skare:

Mail 26. oktober:

Kære xx

Vi har de seneste år altid haft en pris på New Media Days, den har, som I måske ved, været en hyldest til en enkelt person, der har gjort et ekstraordinært arbejde for at styrke de nye medier i det danske mediebillede.

I år vil vi gerne gøre en ekstra indsats for at understøtte de unge og innovative – dem, der er fremtiden – og som branchen endnu ikke har opdaget. Den hollandske konference Picnic har tidligere lavet et ”Hot one hundred”-katalog med 100 korte portrætter af unge, der er værd at holde øje med. Vi er ambitiøse, men ikke helt så ambitiøse, så vi forsøger blot at finde frem til omkring 25 Som RYKKER. Og derfor skriver vi til dig (og xx andre) – da vi tror du kan hjælpe os med at pege på 3 unge innovative danskere indenfor dit interessefelt – som branchen endnu ikke for alvor har fået øjnene op for.

Vi laver et katalog, alt efter hvor mange der kommer ind – enten trykt eller online, hvor det vil fremgå hvem de nominerede er og hvem juryen består af.

Så send os navnene og to linjer om hvorfor du peger på dem – inden den 28. oktober kl. 12 – så samler vi dem, tjekker for dubletter og sender navne + beskrivelser til hele juryen, så vi er helt sikre på, at I kan stå inde for dem som samlet jury. Derefter henvender vi os til de nominerede og får et par linjer til kataloget fra dem.

Men men men – vi vil stadig også gerne hylde én, der har gjort en indsats for at integrere nye medier i det traditionelle mediebillede – vi har tidligere givet prisen til bl.a. Henrik Føhns og Lisbeth Knudsen.

Derfor håber vi, at I vil være med at pege på én – I mener har gjort en forskel.

Med venlig hilsen

Endelig sendte vi den 29. Oktober følgende mail til hele juryen – der var ingen, der henvendte sig med rettelser.

Kære jury,
Tak for alle jeres superinspirerende indspark – fedt, at få så mange spændende navne ind med så kort varsel.
Vi samler alle navnene – først med webpræsentation, der bliver klar til New Media Days – og siden i et katalog, som vi sender ud til alle deltagerne på NMD, hvis vi på nogen måde kan skaffe sponsorater, så vi kan få det trykt.

Nedenfor er en liste med alle navnene – vi tænker at bruge formuleringen, at I hver især er ”kommet med indstillinger til kataloget” – så behøver I ikke alle sammen at kende alle deltagerne, hvilket ville gøre, at vi var nødt til at frasortere for mange. Dog – hvis der er et navn – I under ingen omstændigheder kan se jer selv som medindstiller til, så hører vi selvfølgelig meget gerne fra jer – dog senest mandag den 1. november.

Profiler til kataloget:

Hakon Mosbech, Face the Climate
Filip Wallberg, Ekstra Bladet
Rune Michelsen, lektor SDU
Lærke Ullerup, TEDxCph
Steffen Tiedemann Christensen, 23video
Michael Friis, folketsting
Morten Just, Google
Kristoffer Solberg, Cph Twestival
Mark Jensen, Cph Twestival
Philip Kongsgaard Døssing, nyuddannet Kolding Design Skole
Marco de Mel Pedersen, nyuddannet Kolding Design Skole
Laila Truelsen, nyuddannet Kolding Design Skole
Mette Højgaard Jensen, nyuddannet Kolding Design Skole
Anders Højmose, studerende CIID
Sebastian Rønde Thielke, CIID
Ulrik A.  Hogrebe, CIID
Mads Viktor Hartvig Hansen, BA Mediehøjskolen
Stig Møller Hansen, lektor Mediehøjskolen
Max Møller, Drabssag/Melved (læringsspil)
Lars vilhelmsen, DR, udvikler af læringsspil
Mikael Stær, uddannet fra designskolen
Philip Battin, Dansk Dynamit
Rasmus A. Makwarth, Knaegt
Ron Cohen, Knaegt
Jeppe Morgenstjerne, Anybite
Philip Hahn, Kaospilot
Oskar Rough, Dansk Dynamit
Kristoffer Granov, atlasmag.dk
Tobias Havmand, atlasmag.dk
Frederik Trovatten (teori og praksis)
Christie Stauning Andersen, Netseeds
Wavesout – enkeltpersoner endnu ikke opklaret (svært at orientere sig i, hvem der er hvem på deres hjemmeside)
Kadaver – enkeltpersoner endnu ikke opklaret (svært at orientere sig i, hvem der er hvem på deres hjemmeside)

Vi har ikke medtaget alle indstillede profiler, bl.a. har vi fravalgt enkeltpersoner som vi på sekretariatet umiddelbart vurderer er for etablerede til at blive kaldt ”nye” i branchen (som nok nærmest ville tage det som en fornærmelse) – det er selvfølgelig ekstremt svært at sætte en præcis grænse på det – og flere af de ovenstående ville også kunne diskuteres, men vi håber, at I er enige i vores opdeling.

De bedste hilsner

Dårlig værkstedshumor

Cirka en gang om året hidser jeg mig op over den manglende diversitet rundt omkring på redaktionerne. For det meste sker det i forbindelse med offentliggørelsen af indstillede til Cavling-prisen, i år glemte jeg det simpelthen, men heldigvis har jeg fundet en anden anledning:
I morges skrev @neogeografen følgende tweet: http://twitter.com/neogeografen/status/12810948053
“Berlingske åbner det journalistiske værksted” Mon Pirelli kalenderen er tilladt at have hængende i værkstedet? http://tinyurl.com/3acr8qa
Linket fører hen til et blog-indlæg, om Berlingskes – i øvrigt spændende – forsøg med større åbenhed og transperens i forbindelse med undersøgende journalistik. Indlægget er illustreret med et billede af Berlingskes gravegruppe – ni nogenlunde jævnaldrende mænd. Og det er her kæden hopper af. Berlingskes gravegruppe har lavet fremragende projekter de seneste år – ingen tvivl om det. Men når man vælger at ansætte så homogen en gruppe mennesker, så vil jeg vove den påstand, at det i sidste ende går ud over den journalistiske kvalitet. Simpelthen fordi der er spørgsmål, man ikke kommer i tanke om at stille – og historier, man ikke har øje for.
Jeg nægter at tro, at kvinderne og medarbejdere over 45 ikke har det påkrævede talent. Og så er vi tilbage ved, det sædvanlige spørgsmål, hvilke barriere forhindrer diversiteten? Arbejdsforhold? Rip, Rap og Rup-effekt?
Come on Berlingske, det kan I simpelthen gøre bedre!

Cirka en gang om året hidser jeg mig op over den manglende diversitet rundt omkring på redaktionerne. For det meste sker det i forbindelse med offentliggørelsen af indstillede til Cavling-prisen, i år glemte jeg det simpelthen, men heldigvis har jeg fundet en anden anledning:

I morges skrev @neogeografen følgende tweet:

“Berlingske åbner det journalistiske værksted” Mon Pirelli kalenderen er tilladt at have hængende i værkstedet? http://tinyurl.com/3acr8qa

Linket fører hen til et blog-indlæg, om Berlingskes – i øvrigt spændende – forsøg med større åbenhed og transperens i forbindelse med undersøgende journalistik. Indlægget er illustreret med et billede af Berlingskes gravegruppe – ni nogenlunde jævnaldrende mænd. Og det er her kæden hopper af. Berlingskes gravegruppe har lavet fremragende projekter de seneste år – ingen tvivl om det. Men når man vælger at ansætte så homogen en gruppe mennesker, så vil jeg vove den påstand, at det i sidste ende går ud over den journalistiske kvalitet. Simpelthen fordi der er spørgsmål, man ikke kommer i tanke om at stille – og historier, man ikke har øje for.

Jeg nægter at tro, at kvinderne og medarbejdere over 45 ikke har det påkrævede talent. Og så er vi tilbage ved, det sædvanlige spørgsmål, hvilke barriere forhindrer diversiteten? Arbejdsforhold? Rip, Rap og Rup-effekt?

Come on Berlingske, det kan I simpelthen gøre bedre!

Er kvindelige journalister blottet for talent og initiativ?

Onsdag den 17. December blev dette års Cavling-nominerede offentliggjort. En masse spændende, dybdeborende og relevant journalistik – som altid. Og som altid tankevækkende, hvor skæv kønsfordelingen blandt de 15 nominerede er: 100% mænd og ingen kvinder.

Jeg stiller hverken spørgsmål til kvaliteten på den nominerede journalistik eller til Cavling-komitéens valg. Men ligesom foregående år, så undrer jeg mig over, hvilke barrierer der kan resultere i at kønsfordelingen bliver så skæv.

Hvis man kigger nærmere på fordelingen blandt de indstillede (alle er velkommen til at indstille, hvorefter komitéen nominerer), så ligger den ret præcis på 20 % kvinder og 80 % mænd* – det er stadig et godt stykke fra Dansk Journalistforbunds medlemsskare, der med runde tal består af godt 40 % kvinder.

Jeg tror desværre ikke, at der er tale om ren og skær tilfældigheder, men alligevel er det nærmest umuligt at sætte en finger på, hvor problemerne opstår.

Ifølge Cavling-prisens fundats, så uddeles prisen ”til en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år.” – når kun 20 % af de indstillede er kvinder kan man så konkludere, at kvindelige journalister mangler både talent og initiativ? Næppe!

Derfor MÅ der findes andre grunde.

Jeg mener, at det kan handle om de stofområder, som kvinder vælger/får tildelt?
Uden at have talt efter eller undersøgt det nærmere, så vil jeg vove den påstand, at kvinder i højere grad end mænd sidder på det, vi populært kalder ”bløde stofområder”. Det er områder, som i vores journalistiske optik sjældent kvalificerer sig til en Cavling-nominering. Men jeg tror næppe, at det er hele grunden. Dog er det bestemt en diskussion værd, hvorfor kvinder ender med de stofområder, Interesse? Tradition/kultur på mediearbejdsmarkedet? Mere overkommelige arbejdstider (mændene skal vel også hente børn… eller hvad?)?

Eller måske falder mænd i højere grad for/i rollen som afslørende, Watergate-journalist, der vælter regeringer og afdækker skandaler? Men der findes jo også masser af slidsomme, talentfulde og hårdtarbejdende kvindelige journalister, der passer perfekt i samme rolle – og dermed burde være ligeså oplagte Cavling-vindere.

Så måske er grunden, at kvinder er mere blufærdige end mænd og tøver ved at fremhæve den journalistik, de producerer? Dét burde kunne opvejes ved, at vi i højere grad tænker over, hvem vi indstiller.

Jeg tror desværre ikke, at der findes en oplagt forklaring. Men så længe kønsfordelingen er så håbløs, så håber jeg, at vi bliver ved med at undersøge og reflektere over, hvilke barriere der kan skabe så stor en ulighed. For jeg tror hverken, at det handler om tilfældigheder eller mangel på talenter.

*Jeg har talt de kandidater, der er indstillet flere gange for hver af deres indstillinger. Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion er indstillet som samlet redaktion, den indstilling har jeg talt som fire mænd: Uffe Tang, Philip Flores, Bjarne Steensbeck og Morten Henriksen. Indstillingen ”Kasper Vilsmark, Mikkel Frey Damgaard, Morten Spiegelhauer og redaktionen bag programmet” har jeg valgt at tælle som tre mænd, og dermed undladt den mere diffuse ”redaktion”.