Tag: facebook

Et par hurtige tanker om Clubhouse…

Der dukker af og til et socialt medie op, der “bliver den nye Facebook killer” (twitter killer etc.), vi venter stadig på, det sker. Og jeg tvivler på at Clubhouse slår noget ihjel, men det ‘føles’ mere rigtigt, end de fleste andre nye sociale medier. For det første handler det om social “lyd”. Det er i sig selv nyt i den digitale verden.

Read More

Maskinstorm i orkanstyrke

Bragt i Politiken 27. sept. 2011

Torsdag lancerede Facebook nyt layout, fredag kom automatreaktionen fra journalisterne: Facebook er onde

Da Facebook i torsdags lancerede et nyt design, var det tydeligt at se, at Felton – en af verdens dygtigste informations-grafikere – var manden bag.

I løbet af de næste par måneder forandrer Facebook din væg fra at være et rod-sammen af dine og dine venners opdateringer til at være en æstetisk tidslinje, der strækker sig fra du blev født – hvis du har skrevet det på Facebook vel at mærke – frem til i dag. En scrapbog, der giver overblik over hvilke job, du har haft, hvilke billeder du har lagt på Facebook, hvilke venner, du har fået og så videre.

Med lanceringen af tidslinjen, er det blevet væsentligt lettere at søge tilbage i gamle opdateringer, både på ens egen profil – og på andres, ja, det er blevet lettere at snage. Men der står ikke noget, du eller dine venner ikke selv har skrevet. Og du kan uden problemer slette det. Selvom det kan være svært at tro, når man læser mediernes dækning af lanceringen.

Man skal ikke underkende, hvor store muskler Facebook har. Og sund skepsis er… sundt. Men når danske medier skriver om Facebook – er det sjældent præget af sund skepsis, men af en nærmest maskinstormer-lignende tech-angst. Det er ikke blot kritisk, det minder om skræmmekampagner, som efter min mening intet gavner.

I Berlingske hed det overskriften: ”Facebook indfører automatisk overvågning af dig” fulgt af citater som:  ”Når du lytter til en sang på Spotify, offentliggøres det helt automatisk på Facebook” og “Eksempelvis vil din chef kunne se, at du læser artikler om jobsøgning – bare for et nævne et enkelt eksempel.”

Berlingskes journalist glemmer blot i den sammenhænge at nævne en væsentlig præmis: Hvis du selv har givet Spotify og avisen lov til at offentliggøre sangen og artiklen, hvis du er venner med din chef og hvis du vælger – I det tilfælde, at du skulle være kommet til at poste artiklen på din væg  at lade den stå i stedet for straks at slette den.

Politiken har ligeledes en rem af huden – men er dog langt tættere på den objektive sandhed, når de skriver: ”Nu vil Facebook have hele dit liv.”

Selvfølgelig forsøger Facebook at øge den tid, vi bruger på sitet – ligesom google gør, ligesom Politiken gør, ligesom alle med et website gør… det er bl.a. det, de tjener penge på.

Og der er et grundlæggende problem, når du ikke kan gennemskue, hvilke informationer, du lader eksterne parter – både kommercielle og ikke-kommercielle – få adgang til – det gælder ikke kun for Facebook. Selvom lige præcis Facebook har været ekstremt dårlige til at kommunikere, hvilke informationer de videregiver.

Men målt op mod artikler, der er skrevet om, hvordan de potentielt kan misbruge dine oplysninger, dine billede og  dine likes, så kan jeg ikke komme i tanke om en eneste historie, hvor det rent faktisk er sket,  at en bruger har følt sig udnyttet for alvor.

Lad os slå ét fast: Facebook offentliggør ikke noget på din væg, som du ikke selv, har sagt ja til, at du eller dine venner må offentliggøre. Du kan altid fjerne det– og under indstillinger sørge for, at det ikke sker igen. Altid.

Hvis du ikke vil risikere noget, så gå ud fra at alt, hvad du skriver på Facebook er offentligt. Og hvis du ikke vil have, at din ekskæreste læser dine statusopdateringer, eller din chef følger med i dit privatliv, så er løsningen enkel: Lad være med at være venner med dem og sørg for at privatslivsindstillinger på Facebook holder din profil lukket.

Diaspora – sku vi ikke gi’ det en chance?

Cirka en gang hvert halve år dukker der en ny tjeneste op – fx. buzz, wave, friendfeed – nogle overlever andre dør ligeså hurtigt, som de blev hypede.

Denne gang hedder tjenesten Diaspora (udtales med tryk på A).

Hvad er Diaspora:

Diaspora er et socialt netværk, der er blevet lavet som et oprør mod Facebooks absolutte dominans på markedet – ikke mindst på grund af FB’s noget arrogante forvaltning af privacy og ophavsret. Diaspora blev lavet for at give brugerne deres rettigheder tilbage (læs evt. artiklen ”Four Nerds and a Cry to Arms Against Facebook” i NYtimes for flere detaljer)

For cirka to uger siden inviterede Diaspora de første alpha-brugere indenfor. Til en tynd kop te – og et tomt ekkokammer, men – hey! – det er en alpha-udgave, mon ikke væggene på Facebook også virkede temmelig nymalede, de første par uger.

Et socialt netværk består primært af to ting i min verden: 1. Indpakningen, 2. Det sociale.

1. Indpakningen: Når du add’er en ny kontakt i Diaspora, så vælger du hvilken gruppe (aspect) de hører til i. Jeg har for eksempel opdelt mine i ”venner” – dem, jeg fortæller, hvad jeg i VIRKELIGHEDEN har på hjerte, ”bekendte” – mange har jeg kun mødt få gange og kender perifært via fx twitter, ”arbejde” – de, der interesserer sig for de nørderier, der hører til mit arbejdsområde, eller som jeg har mødt i forbindelse med arbejde,”foreigners” – de, som jeg kun skriver på engelsk til + et par kategorier mere. Det er muligt at give hver kontakt flere mærkater – dvs. en ven også kan høre til på arbejdslisten – præcis ligesom de lister mange facebook-brugere har oprettet.

Jeg synes, det er en kæmpe fordel at få lov at starte forfra i dag, hvor jeg er mere vant til at manøvrere i sociale netværk, end jeg var, da jeg joinede Facebook for nogle år siden. Jeg er en langt mere bevidst bruger – og alt i alt for doven til at give mig til at lave lister, hvor jeg tager stilling til, hvor alle mine facebook-kontakter hører til i mit (social-)liv.
Modsat Facebook, har man i øjeblikket ikke sin egen væg. Man poster – ligesom på twitter – til ”alle”, eller rettere sagt til alle, kun venner, kun arbejdsrelateret – eller hvordan man nu har valgt at dele sine kontakter op. Dine kontakter har derefter mulighed for at kommentere på din post (det vil sige et mix af twitter og FB-comments).

2. Det sociale: en del af de brugere, der har fået adgang til Diaspora brokker sig over, at der er kedeligt. Til det, er der langt hen ad vejen kun at svare: så lav en fest! Selvfølgelig skal rammerne være i orden og pt. er brugeroplevelsen temmelig nedbarberet. Igen – hey! – det er en alpha-udgave.

Jeg har ingen anelse om, hvor vidt Diaspora bider sig fast – hvis jeg havde den slags indsigt i ny teknologi, ville jeg være en meget rig investor i dag. Men jeg har stor respekt for modreaktioner. Det er som oftest der, de gode produkter starter. Spørgsmålet er, om Diaspora drukner i brok, fordi de har inviteret for mange gæster for tidligt – og horderne rykker videre til næste fest, fordi denne ved første øjekast virkede dødkedelig? Muligvis ER den dødkedelig – muligvis lykkes det aldrig de fire knægte at lave en brugerflade, der tiltrækker andre end de nørder, der brændende ønsker at gøre oprør mod Facebook.

Jeg håber, at der hurtigst muligt bliver tilføjet detaljer på Diaspora, der gør brugeroplevelsen bedre – at der bliver lavet mobilapplikationer, tablet-interface osv. Men først og fremmest håber jeg, at holdet bag holder fast i deres idealer og forklarer de almindelige brugere, hvorfor oprøret er nødvendigt – og hvordan de kan sikre, deres rettigheder til både privatliv og ophav bedre fx. ved at bruge Diaspora.

Så – hey! – det er en alpha-udgave – hensigten er ædel – sku vi ikke give det en chance?

Brugerinvolvering hos klassiske medier

Selvom der er langt imellem, så sker det alligevel indimellem, at de ”traditionelle” medier udvikler interessante online initiativer. Da jeg skimmede ugens rss-feeds stødte jeg på disse to:
Al Jazeera har lavet sitet http://labs.aljazeera.net/warongaza/main# hvor brugere (og journalister) kan poste nyheder fra Gaza-striben. Jeg kan godt lide opdelingen i bekræftede og ikke bekræftede nyheder, men på trods af visualiseringen på kortet, så synes jeg stadig, at det er svært at få et reelt overblik. Fedt initiativ dog.

http://www.nytimes.com/marketing/election2008/facebookmicrosite.html
The New York Times har lavet dette mikrosite i samarbejde med Facebook, hvor de spørger deres Facebook-fans, hvad de mener Obama skal tage fat på, som det første.
Rent grafisk er siden æstetisk og lækker, men ligesom hos Al Jazeera, er det svært at få overblik, og jeg savner konklusioner og refleksioner på selve mikrositet.
Men igen et spændende initiativ, der kan udvikles i en retning, hvor brugerinvolvering for alvor kommer til at give mening på mediernes hjemmesider.