Tag: ipad

Den fantastiske, forunderlige, fænomenale iPad

Bragt i Politiken 22. marts 2011.

For kun et år siden lancerede Apple iPad’en. I dag er det umuligt at diskutere medier uden, den bliver nævnt – men hvad skal vi med den?

27. januar 2010 trådte Apples sortklædte CEO, Steve Jobs, for første gang op på scenen og lancerede iPad’en. Som sædvanlig var der ingen grænser for selvrosen, den var: fantastisk, forunderlig, fænomenal.

Når man ser lanceringen i dag, virker den overraskende banal. Jobs starter med at prale af, hvor tynd tablet’en er – og derefter fortæller han, at det er muligt at skifte billedet på skærmen, så den bliver personlig. Han fokuserer i lanceringen på, at man kan surfe på nettet, afspille video, tjekke mail og bruge kalenderen.

De skeptiske brugere var da også hurtige til at melde sig på banen: Hvem havde brug for endnu en gadget? Vi havde jo både smart phones og bærbare computere. Og så var der navnet, der lå lidt for tæt på det engelske ord for hygiejnebind.

Men da Apple to måneder efter lanceringen begyndte at sælge vidunderet, røg der cirka 300.000 stk. over disken den første dag. De næste måneder fortsatte hypen, og det blev til næsten 15 millioner eksemplarer i 2010 – og dermed kan der vist næppe være tvivl om at iPad’en blev en succes for Apple.

Men hvorfor blev den en succes? Den tynde skærm er let at have med overalt – og så er batteritiden – for at holde sig til Jobs retorik: Fænomenal. Tastaturet er stort nok til, at det er muligt at ramme tasterne – og websider er som oftest lette at navigere rundt i.

Steve Jobs lagde ikke skjul på, at noget af det, der interesserede Apple mest, var medierne. Kunne iPad’en sikre mediernes – særligt avisernes – overlevelse? – og dermed være en massiv indtjeningskilde for Apple (det sidste nævnte han dog ikke rigtig noget om).

Tjaeh… I bund og grund er tablet-computerne – lige meget, hvem der har produceret dem – ekstremt uinteressante. Det er det indhold, producenter leverer, der gør forskellen.

Et godt eksempel på innovativt brug af iPad’en blev i februar leveret af det amerikanske tv-network ABC, i samarbejde med analyseinstituttet Nielsen.

Nielsen har lavet et program til iPad’en – en såkaldt applikation, der synkroniserer med ABC tv-serien Grey’s Anatomy. Det vil sige, når den populære serie kører live i tv, så genkender programmet lyden fra udsendelsen og kan målrette indholdet på iPad’en til det, du ser på tv-skærmen netop nu. Det giver dig mulighed for at deltage aktivt, for eksempel ved at svare på quiz-spørgsmål eller chatte med andre seere på Facebook og Twitter.

Det er på ingen måde mærkeligt at et analyseinstitut er med til at lancere den type application. Tænk, al den viden om den brugeren, der bliver opsamlet i løbet af et afsnit af tv-serien. Det giver rig mulighed for målrettede reklamer og anbefaling af øvrigt medie-indhold. Og den viden kan – brugt rigtigt – blive mange penge værd.

Som forbruger glæder jeg mig til at slippe for reklamer for biler, sportsarrangementer og familieferier – tre områder, der rammer fuldstændigt forbi mine forbrugsmønstre.

Men om iPad’en kommer til at redde medierne? Det er umiddelbart op til medierne selv. Hvis de formår at ændre deres formidling, så den følger med den teknologiske – og sociale – udvikling. Så ja. Hvis de leverer pdf-aviser og streamer tv som om intet var hændt, så må svaret blive et rungende nej.

Det ER jo bare en avis…

Bragt i Journalisten den 9. marts 2011

Hvis hypen omkring Rupert Murdochs seneste satsning The Daily – et magasin til iPad – havde svaret til produktet, så skulle applicationen have været en sand revolution, den digitale tidsalders svar på Gutenbergs trykpresse. Det blev den ikke. Men magasinet er dog et sympatisk forsøg på at videreudvikle de pdf-lignende aviser, der indtil nu har præget ipad-lanceringerne.

Størstedelen af indholdet er i artikelform – nyhedsartiklerne minder lidt om den journalistik, man kender fra magasiner som Time Magazine, forholdsvis grundige og interessante – og med magasinets op til 100 sider om dagen, er der masser af læsestof at tage fat på – de fleste er dog fyldt med lettere artikler om sladder og sport..
Men hvorfor overhovedet tale om sider i en application lanceret under sloganet ”new times demand new journalism”? – hvorfor ikke udfordre mediet og udnytte muligheden for at formidle i det format, der passer til den enkelte historie i stedet for at tage udgangspunkt i tekst?

Flere steder er artiklerne suppleret med små velproducerede videoer, der dog ofte pixelerer heftigt. En del af artiklerne ligger også som lydfiler, men kvaliteten er ikke specielt høj, det kan være udmærket som afveksling, mens man laver aftensmad eller kører bil, men i længden bliver robot-stemmen anstrengende. Det svinger fra dag til dag, hvor mange kræfter, der er brugt på den visuelle formidling – både billeder og grafik – på gode dage er det over middel, men desværre foldes billedsiden slet ikke ud i en grad som iPad’en giver mulighed for.

Enhver, der er vant til at bruge nettets muligheder, vil undre sig over manglen på links – for eksempel, når de oscar-nominerede film er listet på et stort opslag, så savner jeg at dykke ned i ekstramateriale – eventuelt blot adgang til filmenes hjemmesider.

Eller i artiklen om datoerne for dette års NFL – hvorfor ikke lave links, så man kan plotte dem direkte ind i kalenderen på iPad’en?
The Daily opdateres løbende med for eksempel sportsresultater og tweets – og det gør den til en væsentligt bedre nyhedsavis end mange af de øvrige magasiner og aviser på det digitale marked. Og hvis man interesserer sig for amerikansk sport, kan man til en vis grad sikre, at ens yndlingshold bliver prioriteret på sportssiderne.

Den største ulempe ved de løbende opdateringer er, at man ikke kan vende tilbage til gamle artikler. Man skal huske at gemme de artikler, man vil genlæse – eller dele dem via twitter, mail eller facebook, hvilket er både let og gratis – for dagen efter er de væk. The Daily er en god, amerikansk, avis til prisen – 99 cent pr. uge eller 39.99 $ for et år. De første 14 dage var avisen dog gratis – sponsoreret af internet udbyderen Verizon – spændende om den type sponsorater kommer til at gribe om sig i fremtiden. På grund af tekniske problemer – blandt andet crasher application lidt for ofte – har The Daily valgt at forlænge gratisperioden til 21. marts 2011.

The Daily er en udmærket amerikansk avis, dog venter jeg stadig med længsel på det iPad-magasin, der ikke fokuserer på antallet af sider, men på mængden af data om et emne med dybe links, masser af billeder og fleksibel infografik.

Læs evt. også: Smuthul giver gratis adgang til The Daily på Journalisten.dk

iPad-app – og hvad så?

Bragt i Journalisten – december 2010

Siden iPad’en blev lanceret i april har et hvert medie med respekt for sig selv – og ikke mindst fremtiden – arbejdet på at lancere enten en applikation eller et website, der kunne leve op til tablet-computernes krav. I november kom iPad’en til Danmark, det har resulteret i lanceringer fra blandt andre Berlingske Business, Nordjyske Inside og webmagasinet Reflexx – der dog har valgt tre forskellige strategier.

Berlingske Business-applikationen er en klassiske nyheds-applikation. Den er gratis at downloade og artiklerne er ligeledes gratis – i øjeblikket – dog er det Berlingskes plan at gå over til betaling via abonnement på et senere tidspunkt.

Når man åbner den bliver man mødt af blandt andet ”seneste nyt”, ”fra avisen”, børstal og ”dagens billede”. Det tager lidt tid at vende sig til at navigere i undermenuerne, men applikationen benytter sig dog af en brugerflade, der minder så meget om et traditionelt website, at de fleste brugere vil lære at manøvrere relativt hurtigt.

Desværre opstod der flere fejl og døde links, da jeg klikkede rundt – det virker som om, det har hastet lidt rigeligt med at komme på markedet.

Kvaliteten af det tekstmæssige indhold er der ikke noget i vejen med – der er både længere ganske udmærkede artikler og korte nyhedsopdateringer i bedste Berlingske Business-stil. Dog generer det mig, at der er brugt relativt mange stockfoto – gab!

Nordjyske Medier har ligeledes lanceret en applikation med magasinet Inside. Selve applikationen er gratis, men hvert magasin koster 18 kroner – dog er de første fire gratis. Inside udkommer to gange om ugen og har hver gang tre hovedhistorier. Udover det, er der bl.a. et par oversatte historier fra The Economist i den seneste udgave – slet ikke dumt, hvis man skal nå et publikum udenfor det nordjyske.

En del af magasinets kilder og annoncører er dog fortsat nordjyske, det giver magasinet en snert af provins, der nok i sidste ende vil få mig til at investere i de internationale pendanter.

Dog trods alt stor ros til Nordjyske for at gøre et ambitiøst forsøg. Udover navigationen, der er nærmest umulig at gennemskue i starten, så er der lagt kræfter i udtrykket, der er brugt relativt velproduceret video – og tænkt i gennemført magasinproduktionen.

Online-magasinet Reflexx er lanceret som en del af forskningsprojektet Digital Urban Living. Magasinet er ikke en applikation, men et website, der er optimeret primært til tablet og indholdet kan opsummeres i ”lidt, men godt”.

Hver torsdag offentliggøres et tema – gennemarbejdede artikler – ofte med enten lyd eller video som en del af artiklerne. Dog er det overordnede indtryk temmelig teksttung – og ville have godt af et grafisk løft. Reflexx består desuden af et community, hvor brugerne kan ønske og diskutere temaer – brugernes kommentarer bliver flere steder brugt elegant i venstre side af artiklerne.

I og med at der ikke er de store grafiske eller indholdsmæssige svinkeærinder, så fungerer Reflexx ganske udmærket som site – ingen grund til at smide tusindvis af kroner i et udvikle en applikation.

Hvilket må være anmeldelsens vigtigste pointe ”hvorfor lave en applikation, hvis et site kan gøre det?” – og svaret giver nok trods alt sig selv – fordi det er lettere at kræve betaling for et abonnement, der indgår i en applikation end det er for et website. Det er dog ærgerligt at så få – både danske og internationale – medier formår at udnytte iPad’en til fulde. Der er alt for ofte tale om udvidede pdf’er, hvor der hverken er tænkt i digitale info-graphics, stills, video eller andet dynamisk visuelt indhold – for pokker, hvor er det ærgerligt!