Tag: my journalism

Radiomontage: FN’s 2015 mål – det femte mål

I 2006 lavede jeg, sammen med min medstuderende Cecilia Sejer, en radiomontage om FN’s 2015-mål som eksamensopgave på Journalisthøjskolen. Udsendelsen røg aldrig i æteren, primært fordi vi aldrig for alvor gjorde noget for at sælge den. Men hver gang, jeg falder over den i mit itunes-bibliotek, så bliver jeg mindet om, hvor vigtig en historie det var (er!) – og hvor vildt det var for to grønne journaliststuderende at møde kvinder, der blev holdt fanget på et hospital og ikke mindst at få lov at overvære en fødsel.

Introduktion til udsendelsen: I 2000 holdte FN et topmøde, hvor der for første gang blev sat konkret mål for, hvordan de lande, der er medlem af FN bedst kunne hjælpe ulandene ud af fattigdommen. Det blev til i alt otte mål, de såkaldte 2015-mål, der alle skal opfyldes inden år 2015. I denne udsendelsesrække* dykker vi ned i de enkelte mål. I dag er vi nået til det femte mål, der går ud på at reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med 3/4 inden år 2015. Ghana er et af de udviklingslande, der får flest penge af Danmark, 300 millioner kroner hvert år, omkring 60 millioner bliver målrettet brugt på sundhedsområdet. Vi har besøgt landet og i denne udsendelse kan du møde Rita, der føder sit første barn, Linda, der er spærret inde på et hospital, og du kan høre mere om hvorfor hver 16. kvinde syd for Sahara dør under graviditet eller fødsel.

*vi lavede kun en enkelt udsendelse, da det var det, der var eksamensopgaven, men i og med, at der var otte mål havde det været oplagt at lave en hel udsendelsesrække.

Marius the giraffe

Apparently hell hath no fury like the public, when a giraffe is euthanized. I get it giraffes are cute, the long eyelashes and goofy expression, but as many others, I doubt that a smaller more boring animal – let’s say a water hog, would have sparked the same outrage as the euthanizing of Marius the giraffe.

Witnessing the autopsy yesterday, I was impressed by the professionalism and the efficiency of the zoo staff. There was an air of scientifically accuracy and decency about the whole thing. Unsentimental and “this is how nature works” and I believe it, when the zoo states how this was the decent thing to do (read the statement here).

It’s fair to be against zoos, of course, and I think British PETA wrote a balanced statement about exactly that (read it here) but to refuse to make money from their animals by selling them and instead fight against inbreeding, too me that’s decent too. Let’s fight how bad the industry handles the food we eat, mistreating millions of pigs and chickens everyday, instead of raging against one mercy killing at a Zoo – Marius had a good life, the cheap supermarket pork chops hadn’t. I trust that Copenhagen Zoo actually know what they’re doing, though it seems harsh from the outside.

IMG 0569IMG 0576IMG 0553IMG 0571IMG 0570IMG 0554IMG 0549

Robert nomination for A leaf falls to the sky

Since 2008 I’ve been working on a documentary together with my friend Anders Birch. In august we finally finished it, got accepted at CPH:dox and this sunday we got nominated for a Robert award for best short documentary. We are of course both happy and proud (and a wee bit surprised).

Unfortunately there isn’t planned any viewings at the moment, but we’re crossing our fingers that telly  *looking at you DR* will show it – as we (stating the obvious here) think the story is important. The documentary is called  “A leaf falls to the sky” (Et blad falder til himlen) and has the writer Knud Romer as main character in a story about life and death, growing up –  and most importantly about how we in our society treat the elderly like they don’t belong, like it’s okay to store them in facilities – “care” homes, like caged animals.