I 2006 lavede jeg, sammen med min medstuderende Cecilia Sejer, en radiomontage om FN’s 2015-mål som eksamensopgave på Journalisthøjskolen. Udsendelsen røg aldrig i æteren, primært fordi vi aldrig for alvor gjorde noget for at sælge den. Men hver gang, jeg falder over den i mit itunes-bibliotek, så bliver jeg mindet om, hvor vigtig en historie det var (er!) – og hvor vildt det var for to grønne journaliststuderende at møde kvinder, der blev holdt fanget på et hospital og ikke mindst at få lov at overvære en fødsel.

Introduktion til udsendelsen: I 2000 holdte FN et topmøde, hvor der for første gang blev sat konkret mål for, hvordan de lande, der er medlem af FN bedst kunne hjælpe ulandene ud af fattigdommen. Det blev til i alt otte mål, de såkaldte 2015-mål, der alle skal opfyldes inden år 2015. I denne udsendelsesrække* dykker vi ned i de enkelte mål. … read on

Apparently hell hath no fury like the public, when a giraffe is euthanized. I get it giraffes are cute, the long eyelashes and goofy expression, but as many others, I doubt that a smaller more boring animal – let’s say a water hog, would have sparked the same outrage as the euthanizing of Marius the giraffe.

Witnessing the autopsy yesterday, I was impressed by the professionalism and the efficiency of the zoo staff. There was an air of scientifically accuracy and decency about the whole thing. Unsentimental and “this is how nature works” and I believe it, when the zoo states how this was the decent thing to do (read the statement here).

It’s fair to be against zoos, of course, and I think British PETA wrote a balanced statement about exactly that (read it here) but to refuse to make money from their animals by selling them and … read on