Tag: podcasts

Virkelighedens krimier

Indimellem overgår virkeligheden fantasien, og det er tilfældet i det følgende tre True Crime-podcasts, der alle undersøger eller forsøger at opklare gamle kriminalsager.
West Cork er produceret af Audible og handler om mordet på den franske filmproducer Sophie Toscan du Plantier. Eller i virkeligheden er det historien om manden, der bliver mistænkt for at myrde hende. Det er den vildeste historie om jantelov, egoer, inkompetance og justitsmord(?).

Read More

Kan podcasting i 2015 sammenlignes med blogosfæren i 2004?

Dette er en af de bedste artikler, jeg har læst om podcasting – ikke mindst, fordi den uddyber en tanke, jeg selv har haft: At der er store ligheder mellem (den anarkistiske) webudvikling de senest 15-20 år, og det vi oplever på lydsiden i disse år.
Artiklens pointe er, at vi højst sandsynligt kan lære af webudviklingen, hvis vi skal forudsige markedet for podcasts de kommende år: Undergrunden (blogosfæren) bliver professionaliseret, de etablerede platforme kommer til at tage en stor bid ad kagen (twitter, facebook osv), og de etablerede – traditionelle – platforme (aviser osv.) kæmper med at komme med på vognen, men har svært ved at blive dygtige nok på en ny platform til at få reel betydning, samtidig kæmper de med de tech-dygtige platform (facebook…), fordi tech-savy heller ikke er deres kernekompetence. Læs hele artiklen her: Podcasting in 2015 feels a lot like blogging circa 2004: exciting, evolving, and trouble for incumbents

Podcasts om journalistisk håndværk

Flere af de studerende på vores radiohold på SDU har spurgt, hvilke podcast jeg selv lytter til – og med næsten 800 uafspillede podcast-afsnit på min telefon, kan jeg konstatere: ikke særligt mange. Men det er bestemt ikke, fordi der mangler god lyd, tværtimod, der findes så mange utroligt fede udsendelser og eksperimenter, at jeg abonnerer på langt flere podcasts, end jeg når at høre. I de følgende fire blogposts (de næste tre indlæg kommer snarest!) vil jeg forsøge at samle anbefalinger i forskellige genre: journalistisk håndværk, britisk comedy, lydkollektiver (der ikke er Radiotopia) & videnskabs-formidling. Dette blogindlæg handler om podcasts, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med journalistik – som oftest journalistik formidlet for ørene.

Read More

Fiskerkonernes sang

The Fishwives’ Tale er en af de fineste dokumentarer, jeg længe har hørt. Den handler om en flok fiskerkoner, der har lavet et kor – eller rettere sagt, så handler den om, hvordan man kommer videre, når ens mand dør på havet, – f.eks. ved at lave et kor. Udsendelsen varer kun 28 minutter, og det er svært ikke at trække på smilebåndet over damernes bramfrihed – og lidt tårer i øjnene byder den også på. Jeg kom flere gange til at tænke på den norske film Heftig og begejstret om Berlevågs mandskor, The Fishwives’ Tale byder på samme type rørende (menneske-)fortællinger – tilsat sang. De taler en smule hurtigt, britisk og ustruktureret i starten, men bliver lettere at forstå efter nogle minutter. Dokumentaren er lavet af lyddesigner og dokumentarist Hana Walker-Brown – og den er desuden nomineret til prisen for bedste dokumentar til Prix Europa i Berlin. Tjek, eventuelt damernes Facebook-side for mere info om gigs og EP-salg – eller hør deres sange på Soundcloud.

Kultur- og musikpodcasts

I går efterspurgte jeg gode  kultur- og musikpodcasts på twitter. Det var ikke så mange, der kom ind – hvis jeg mangler nogen, så tilføj dem endelig som kommentarer:

Freakonomics Radio og All things considered (NPR)  via @radikalagenda

Mark Kermode and Simon Mayo’s Film Reviews (BBC) via @lisbjerg

Kulturkontoret (DR) via @malenehald

Music Weekly (Guardian) via @hanneklintoe og @nielsfez

Desert Island Discs (BBC) via @hanneklintoe

ULTRA_FM : TRANSMISSIONS OF EXPLORATORY MUSIC og AMBIENT : EMISSIONS OF SONIC BEAUTY via @simounma

The Fader Podcast via @bossydk

 

Udover flere af ovenstående, så bruger jeg selv indimellem:

AK 24syv

IndieFeed (fås i forskellige variationer: alternative, electronica, Indie pop osv – fælles er, at hver podcast er en sang med et nyt band)

NYTimes Music, Times Talks, book osv podcast

 

KEXP Song of the day

NPR har udover All songs considered også flere live-podcasts, der er værd at tjekke ud bl.a.live in concert og tiny desk concerts.

Sveriges Radio har P3 Live Session

 

Min favorit er Jarvis Cocker’s Sunday Service – den findes desværre ikke som podcast, men kan høres på BBC’s hjemmeside.

Både Informations podcasts WNYC’s Radiolab, This American Life og The Story Collider handler for mig også om kultur, men med et bredere perspektiv.

Ligeledes gør P1’s Harddisken, Guardians Media Talk, P1’s Mennesker og Medier, Third Ear osv. – Tak for input og hjælp – nu mangler jeg bare flere timer i døgnet, så jeg kan få hørt al den gode radio.