I oktober 2008 var jeg i New York. Obamas valgkamp peakede, og der stod håb, forandring og ’Yes we can’ over det hele. I går ankom jeg til Edinburgh og havde fuldstændigt samme oplevelse. Det blå-hvide ja-skilt er overalt i byen, foran Scottish National Galleries har Radical Indepence Campaign stillet et hegn op, hvor de opfordrer folk til at skrive deres håb for et fremtidigt selvstændigt Skotland. Og håbet minder om det amerikanske fra 2008 – bedre rettigheder til de svage, højere løn til plejepersonale, bibehold sygesikringen gratis, gør food banks (gratis mad til fattige) overflødig. Gang på gang står der ’du’ og ’vi’, for ja-kampagnen er ført i samme ånd som Occupy-bevægelsen og for den sags skyld også det arabiske forår, selvom der trods alt nok er mindre på spil her i Skotland. I en kommentar i sidste uge i The Guardian udfoldes dette perspektiv. Valget handler langt fra … read on

Apparently hell hath no fury like the public, when a giraffe is euthanized. I get it giraffes are cute, the long eyelashes and goofy expression, but as many others, I doubt that a smaller more boring animal – let’s say a water hog, would have sparked the same outrage as the euthanizing of Marius the giraffe.

Witnessing the autopsy yesterday, I was impressed by the professionalism and the efficiency of the zoo staff. There was an air of scientifically accuracy and decency about the whole thing. Unsentimental and “this is how nature works” and I believe it, when the zoo states how this was the decent thing to do (read the statement here).

It’s fair to be against zoos, of course, and I think British PETA wrote a balanced statement about exactly that (read it here) but to refuse to make money from their animals by selling them and … read on

På Hamburger Bahnhof museum für gengenwart i Berlin hænger en fantastisk udstilling med tusindsvis af polaroider af kunstneren Horst Ademeit. Dagbogsnoter, registreringer (hundrevis af billeder af en elmåler) og hveragspoesi – og hvis der nogensinde er nogen, der påstår, at jeg skriver gnidret, så henviser jeg uden tøven til Horst – se dét er gnidr.… read on